Sara Henrietta Bergström Kallström

16-03-2010 14:38
Den svenske ungrytter Sara Henrietta Bergström Kallström har efter en positiv dopingprøve fået en dom på fire måneders karantæne af det svenske rideforbund
Copyright Ridehesten.com
Sara Henrietta Bergström Kallström (Foto: Ridehesten.com).

Sara Henrietta Bergström Kallströms 14-årige svenske hoppe Ginatricot Garcia testede positivt for det forbudte stof Flunixin ved Djursholm 18. - 20. september sidste år. Både A- og B-prøverne har vist sig at være positive. Det svenske rideforbunds diciplinærudvalg har nu valgt at suspendere ryttere i fire måneder startende fra den 12. marts 2010. Sagen har skabt røre i den svenske hesteverden, hvor Sara Henrietta Bergström Kallström har forsøgt at bevise sin uskyld ved at granske nærmere i sagen. Det har vist sig, at boksen - som hoppen var opstaldet i under stævnet - ikke var ordentligt rengjort og før hoppens ankomst i en hel måned rummede heste Zorba, der blev behandlet imod forfangehed med et pulver opløst i vand. Rideforbundet udtaler, at man udover ønsket om en ren sport også tænker på hestevelfærd. De mener ikke, at den mængde Fluxinin, Garcia indeholdt, udelukkende kan komme fra smitte i boksen. Sara Henrietta Bergström Kallström, der er i lære som berider, er rystet over dommen og kan kun anbefale andre konkurrenceryttere at forhøre, om der har stået en medicineret hest i stævneboksen for deres, for man kan aldrig vide, om boksen er ordentligt rengjort. Kilde: Tidningen Ridsport/Eurodressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner