DV-hestene godt med i Rotterdam

19-08-2011 12:04
De ti danskfødte dressurheste, der deltager ved EM i dressur i Rotterdam i disse dage, har klaret sig godt. Særligt har én hest gjort sig glimrende bemærket
Copyright Ridehesten.com
Norske Siril Helljesen og danske Dorina leverede en pragtpræstation i Rotterdam i går (Foto: Ridehesten.com).

I holdkonkurrencen har der været rifter om pladserne 4-6 i Rotterdam. De medaljevindende hold England, Tyskland og Holland sad også på medaljere ved WEG 2010 i Kentucky og opnåede derigennem en kvalifikatione til OL 2012 i London. Derfor var der i Rotterdam stor spænding om, hvilke tre andre hold ville komme indenfor top 6 og dermed sikre sig adgang til OL. Danmark nåede sikkert i mål. Avlsmæssigt kan man sige, at Danmark er repræsenteret med ti heste ved EM. I hvert fald er ti af de 65 deltagende heste danske varmblodsheste, der starter for seks forskellige nationer. Halvdelen af det suveræne, guldvindende engelske hold red på danske heste, nemlig Laura Bechtolsheimer på Mistral Højris e. Michellino / Ibsen (opdr. Betty Rasmussen) og Emile Faurie på Elmegaardens Marquis e. Michellino / Lucky Light (opdr. Maria Schnoor). Individuelt klarede de danske heste sig godt i den indledende Grand Prix, hvor syv placerede sig indenfor top 30 og dermed er videre til Grand Prix Special lørdag: Nr. 5 Mistral Højris Nr. 12 Digby Nr. 13 Dorina Nr. 18 Elmegaarden Marquis Nr. 21 Jonstrupgaardens Raneur Nr. 27 Exquis Clearwater Nr. 28 Skovlunds Mas Guapo Se afstamning, opdrætter og rytter/nation på alle de ti Dansk Varmblodsheste via linket til højre.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen