De springer stort i Odense

17-10-2008 19:28

Britt Carlsen

Den ene springklasse har afløst hinanden i dag i Odense, der har været travlhed på begge konkurrencebaner og danskerne har klaret sig særdeles godt

Ponyrytterne har også fået mulighed for at ride med her i Odense, og i dagens Dominio de Pingus Cup pony Grand Prix var danskerne helt dominerende. Martin Dinesen Neergaard sejrede på Joop efter et fejlfrit ridt i omspringningen og tiden 26,32 foran Mie Daugaard Reimer og Bon Jovi, der også var fejlfri. EM bronzevinder Jessica Vinther Jensen og Nikolina var lynhurtig, men desværre fik hun et nedslag. Springrytterne og deres heste har mulighed for at deltage i de højtdoterede og dermed mere krævende 3-stjernede klasser eller i det let lettere og lavere doterede et-stjernede klasser. Her til aften red rytterne Grand Prix-kvalifikation i den tre-stjernede afdeling, det gav publikum en nervepirrende oplevelse med en "winning round" for de 12 bedstplacerede ryttere efter hovedspringningen. Det så længe ud til at Linnea Ericsson og Pero Z Hillock kunne hive sejren hjem med en fejlfri runde i tiden 31,27, men desværre havde vi gjort regning uden tyske Franz-Josef Dahlmann og Pikeur Calanda, der susede over målstregen i 31,27 sekunder. Charlotte Lund/Andante kom ind på 5. pladsen, mens Emilie Martinsen og Kristian Skovrider lige netop sluttede udenfor placeringsrækken. Böckmann Cup - lille turs finalen i den et-stjernede konkurrence blev et rent dansk opgør med sejr til Karina Rie Truelsen og Jo'Elle D'Arcy foran Emilie Martinsen/Lilly Marleen og Jill Thomassen/Poolwind, Søren Møller Nielsen og Gonzo Ask kom ind på 6. pladsen mens Jennifer Fogh Pedersen/Luciana, Ulrik Kjær/Broholms Apollo og Kasper Hansen/Eskador Star kom ind på 8 til 10. pladsen. Om nogle få øjeblikke starter højdespringningsforsøget, hvor ni ryttere vil forsøge at springe fejlfrit over en mur på mere end 2,30 m for at slå Carsten Ganderups danske og nordiske rekord. Carsten er selv til hest på sin rekordholder Liwe Star for at forsvarre sin titel.

Links

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen