Maja Golles
Allerede inden kl. 8 i morges var de første ryttere i konkurrence ved Sundeved Dressurfestival. I lørdagens åbningsklasse i Sundeved, en MB2 A for heste, vandt Susanne Barnow og Onassis med 69.47 %. Rune Willum Hansen red sig ind på 2. pladsen med 67.11 på ryggen af Hedens Dimarco foran Jim Rasmussen og Alibi D, der scorede 66.32. ECCO Cup I eftermiddag er der blevet redet den første klasse af ECCO Junior Cup, hvor Kathrine Sumborg Christensen på Anne Katrine Elkjær-Holms Rohmario vandt med en score på flotte 70.81% foran Nanna Skodborg Merrald, der med So What 19 red til 69.91%. Nanna Bronnée Madsen og Skjoldsgaard Monte-Vo red sig ind på 3. pladsen med 66.85%. Juniorernes spændende kür afgøres søndag formiddag. I lørdagens klasse af ECCO Young Rider Cup, der netop er afsluttet, så det indtil sidste ekvipage kom på banen ud til, at Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy skulle vinde efter deres ridt til 70.09%. Som sidste rytter sadlede Cathrine dog også Aithon, og her overgik hun sig selv med et ridt, der af dommerne blev honoreret med 70.26%. Cathrines udsigter for 1. kvalifikation af ungrytternes ECCO Cup ser dermed ganske lovende før søndagens kür. Carina Nevermann Torup fulgte Cathrine i hælene med 69.21% på Kafelnikov og indtog dermed 3. pladsen hos ungrytterne. U25-rytterne rider senere i dag Grand Prix. Følg med i ECCO-Cuppens spændende kür-resultater samt resultaterne af flere af de øvrige klasser ved dressurfestivalen her på Ridehesten.com i morgen.