Dressurpigerne tog medaljer

27-06-2009 20:12

Malene Reismer Vestergaard

Hele 8 medaljer er gået til de fantastiske danske dressurpiger i dag ved Nordisk Mesterskab i Middelfart

Der er sådan set ikke meget at komme efter for vore kære nordiske venner når det drejer sig om dressurridning for pony-, junior- og ungryttere ved NM. Dagen startede med 3 x medaljer til de danske II'er ponyer, hvor det blev en fin sejr til Emilie Holm Toft med Golden Starlight, som fik 71,84% og modtog en flot pokal og guldmedalje. Sølvet gik ligeledes til Danmark, denne gang til Simone Barnekow på Bohemo Geum med 68,86%, og bronzemedaljen gik til Alexandra Viola Schaldemose på Højvangs Bondeo, som opnåede 67,86%. De danske I'er ponyer er rigtig stærke i år, igen i år, og i dag blev det også til hele tre medaljer til Danmark. Rikke Lindberg var en klar vinder, da hun red et helt fantastisk kürprogram til 75% rent. Publikum var begejstrede for de danske piger, og der lød et kæmpe bifald til Rikke og Brooklands Moonwalker, da de red ud fra banen. Herefter var det meget spændende da der endnu var tre ekvipager tilbage i klassen, men ingen kunne slå Rikkes flotte resultet. Gårsdagens vinder Anne Fabricius Tange med Tim red også et flot program, som dommerne kvitterede med 73,95%. Ikke helt nok til at slå Rikke, men nok til en flot sølvmedalje. Bronzemedaljen gik til Sofie Hougaard med Dornick-Son, som opnåede 71,40%. Dagens individuelle konkurrence for ungryttere blev vundet af danske Carina Nevermann Torup med Come Back After 8, som red til 73,37%, tæt forfulgt Anna Kasprzak med Blue Hors Future Cup, som opnåede 72,74%. Bronzemedaljen blev besat af en svensker, Sara Henrietta Bergström Kallström med Ginatricot Garcia.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen