Dressur og Glögg med Fisker

16-11-2022 12:15

Annika Knudsen Lorentsen

Brogaarden og Dennis Fisker præsenterer i samarbejde julearrangementet Dressur og Glögg, som afholdes på Voel og Omegns Sportsrideklub den 9. december

Copyright Ridehesten.com
Dennis Fisker. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Den 9. december fra kl. 18-21 slår Brogaarden dørene op for årets julearrangement i samarbejde med berider og landstræner i dressur for juniorer og ungryttere, Dennis Fisker. Arrangementet afholdes på Voel og Omegns Sportsrideklub, Blakgårdsvej 11, 8600 Silkeborg.

Du vil på denne spændende aften kunne opleve alt fra ungheste til Grand Prix-heste, lære at forstå træningsskalaen, og hvordan man sikrer holdbarheden hos hestene. Dennis selv vil være at finde i sadlen sammen med Sophia Obel, som vandt EM for juniorer i år, og beriderelev Carl Christian Sædder Savola.

Du vil også møde både Susanne Baarup og Bjarne Nielsen. De har begge mange års erfaring med at vurdere og dømme dressurheste. Susanne er 5-stjernet, international dressurdommer og har bl.a. dømt OL. Bjarne Nielsen er uddannet berider, har stor erfaring indenfor træning af både ryttere og heste på højt niveau og er vores ”stemme”, når vi ser dressur i tv. Så vi får her et bredt perspektiv på både heste og ryttere.

Efter ridningen bydes der på gløgg og æbleskiver i cafeteriet. Husk, arrangementet foregår i ridehuset, så en god trøje og uldne sokker er at foretrække. 

Arrangementet koster 30 kroner og er begrænset til 400 deltagere, så der er tilmelding efter først til mølle-princippet. Tilmeld dig her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner