Thomas Bach Jensen
Den dressurbetonede fløjhingst fra Dansk Varmblods hingstekåring 2008, Blue Hors Doolittle, var blandt de 25 fremstillede hingste ved efterkåringen i Verden i sidste uge. Doolittle var også blandt de kun seks hingste, som avlsforbundet valgte at kåre. Der blev ikke udnævnt nogen fløjhingst men derimod to præmiehingste - én dressurbetonet og én springbetonet. Den danske ejede sorte hingst Blue Hors Doolittle efter Blue Hors Don Schufro/Lauries Crusador xx blev kåringens dressurbetonede præmiehingst. Den springbetonede præmiehingst er efter For Edition/Grand Cru. De øvrige fire avlsgodkendte hingste er af følgende afstamninger : Lauries Crusador xx/Hohenstein, Contendro/Graf Top samt de to 4-års hingste efter Belissimo M/De Niro og Levisto/Argentan.