Donnerhall - dressurhesteavlens konge (video)

16-10-2016 15:18

Oldenburgerhingsten Donnerhall er moderne dressurhesteavls mest indflydelsesrige hingst med massiv og succesfuld udbredelse verden over. Vi viser her nogle private optagelse af stempelhingsten

Den mørkrøde oldenburgerhingst Donnerhall blev født hos Otto Gärtner i 1981 af to sorte forældre, hoppen Ninette e. Markus og hingsten Donnerwetter. Han blev som 2½ års kåret i Oldenburg, og derfra har hans liv stort set været én lang succes i avl og sport.

Sportsligt blev Donnerhall uddannet af ægteparret Karin og Herbert Rehbein på Grönwohldhof, der under Karin førte ham hele vejen frem til international Grand Prix og med deltagelse i finalen ved Europamesterskaberne. Herbert havde ligeledes uddannet hingsten Pik Bube I, hvis døtre skulle vise sig at være et særdeles godt match med Donnerhall.

Copyright Ridehesten.com
Donnerhall og Karin Rehbein. Foto: Privat

Avlsmæssigt har han i en årrække været verdens førende producent af Grand Prix-heste, en position som hans søn De Niro senere har indtaget. Donnerhall er ligeledes far, morfar, farfar, oldefar mv. til et utal af betydelige avlsheste, der igennem tre årtier har udbredt hans gener verden over.

Nogle af de direkte sønner, som man i Danmark har kendt bedst er de tre OL-deltagere for Danmark, Blue Hors Don Schufro, Digby og Donnperignon. Blue Hors Don Schufro har tilmed opnået berømmelse i avlen og har uomtvisteligt bidraget til at flytte den danske dressurhesteavl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner