Thomas Bach Jensen
Stævnet som for springningens vedkommende afholdes for 14. gang og for dressurens for 10. gang afvikles i Dehesa Montenmedio. Det tiltrækker mange ryttere fra det meste af Europa pga. det tidlige forår med temperaturer op mod og over 20 grader. Mange af de bedste ryttere mødes her og pudser formen af inden mange af sommerens store mesterskaber. Springkonkurrencerne strækker sig over 5 uger og dressuren over 3 uger, alt i alt med mange startmuligheder lige fra middelsvær niveau til Grand Prix, inklusive ungheste og youngster klasser. Den samlede præmiesum er på over 800.000 Euro. 2008 er et olympiade år, hvilket også har afspejlet sig i deltagerantallet, man regner med at ca. 1700 heste har fundet vej til Montenmedio og op imod 10.000 mennesker. Både dressur og spring konkurrencerne er kvalificerende til OL, så konkurrencen har været præget af ekstra spænding. Selve området har gennemgået en stor renovering, der er kommet nye tilkørselsforhold til de 11 springbaner. Der er udvidet med longeringsbaner og nye folde. Dressurbanerne er nye, og hele staldområdet er nu asfalteret og store dele er bygget op på ny. Der er cafeer og restauranter og shopping muligheder på området. Det er et imponerende stævne med gode forhold for både heste, ryttere og deres hjælpere. Som noget helt nyt havde stævnearrangørerne i samarbejde med det internationale rideforbund, FEI, arrangeret et dressurdommerkursus for både nationale og internationale dommere. Her deltog 58 dommere fra hele verden, fra Australien til Puerto Rico og fra Sydafrika til Finland. Fra Danmark deltog Kirsten Søgård, Karin Krüger, Lone Dichmann og Hans-Christian Matthiesen (fra Tjekkiet deltog danske Angela Henriksen). Ud af de 58 deltagende havde 19 kvalificeret sig til at gå til eksamen, her i blandt Lone Dichmann og Hans-Christian Matthiesen. FEI gennemgår i disse år en del strukturændringer, her i blandt dressurdommeruddannelsen. Der er strammet op omkring dommeraktivitet, det vil sige hvor meget Grand Prix erfaring dommerne har inden de kommer på kursus og hvor aktive de har været i forhold til at holde sig orienteret og deltaget i kurser. Fremover skal alle internationale dressurdommere til eksamen hvert 3. år – incl. O (officielle) og I (internationale) dressurdommere. Den første dag på kurset startede formand for FEI’s dressurudvalg Mariette Witages med en gennemgang af de nye reglementsændringer FEI har vedtaget. Herefter startede den første del af teoriforelæsningen med undervisning i karakterskalæn og senere trænings- eller uddannelsesskalæn som er udgangspunktet for al dressurbedømmelse og derfor i fokus i alle diskussioner under hele kurset. Mariette Witages stod for en meget grundig og let forståelig gennemgang af træningsskalæn som var en stor hjælp for alle deltagere. Resten af formiddagen blev brugt på fordringer og forudsætninger for bedømmelse for alle Grand Prix øvelserne med fokus på både det positive og de mest almindelige fejl. Om eftermiddagen kom den første overraskelse som bestod af en skriftlig prøve (har ikke tidligere været brugt) for de deltagere, der skulle til eksamen. 10 essayspørgsmål, hvor emnerne strakte sig over hele feltet, lige fra reglementspørgmål til kür og situationsbeskrivelser. På anden dagen stødte den kendte internationale dressurdommer Stephen Clarke til. Her startede alle kl. 9 på tilskuertribunerne, klar til at se den første del af Grand Prix med 30 startende ekvipager. Øvelsen bestod i at skulle kommentere for ’åben mikrofon’. Stephen Clarke startede ballet, som blev fulgt op af de mere erfarne dommere, her kom Karin Krüger hurtigt i ilden og klarede testen i fin og sikker stil. Stephen Clarke var en fornøjelse. Han bedømte og kommenterede med et fantastisk overblik, en beundringsværdig præcision og med så stor rutine at alt kommer til at virke ’nemt’ ! Efter middagspausen var det eksaminandernes tur ved mikrofonen, stadig under supervision af Stephen Clarke og med Mariette Witages og Anna Milne (FEI) som iagttagere og censorer (skulle vurdere personlighed og stil). Meningen er at en dommer, under pres, skal være i stand til: hurtigt og sikkert at give karakterer og samtidigt kunne gøre rede for dem, klart og præcist med kommentarer og selvfølgelig på engelsk ! Det var en udfordrende øvelse og ikke helt uden nervøsitet og rysten på hænderne. Om fredagen startede de sidste 30 ekvipager i Grand Prix. Her foregik den praktiske del af eksamen. 10 ryttere skulle bedømmes og kommenteres. Individuelt gik Lone Dichmann og Hans-Christian Matthiesen til eksamen med hjælp fra et frivilligt ’skriverkorps’, hvor Kirsten Søgård meldte sig under fanerne. Over middag var der igen åben votering. Det meste af nervøsiteten var nu overvundet og et par stykker fik her mulighed for at forbedre præstationen fra dagen i forvejen På kursets sidste dag blev eksaminanderne vurderet og evalueret enkeltvis, ved det ’grønne bord’ med Mariette Witages og Stephen Clarke på den anden side. Alle prøverne blev nøje gennemgået, svagheder og styrker blev fremhævet på en god og konstruktiv måde. Både Lone Dichmann og Hans-Christian Matthiesen bestod deres eksamen. Resten af deltagerne på kurset brugte lørdagen på at se Grand Prix Special fra tilskuertribunerne på stævnepladsen. fantastisk og humøret højt, hvilket gjorde diskussionerne om aftenerne endnu mere livlige og vedkommende. Både kursets sammensætning og måden at afholde eksamen på satte mange tanker i gang. Fremgangsmåden kunne med fordel implementeres i det danske dressurdommer uddannelsessystem, hvor der i høj grad mangler udfordringer og evaluering. Selvom turen med hestetransport er lang, er Sunshine touren populær og deltagerne vender tilbage år efter år for at gense venner og bekendte og konkurrere under gode forhold i det dejlige andalusiske forår. Kilde : Dansk Ride Forbund.
