Folk som omtaler distance, siger følgende:

”Hvis du ser noget tyndt ovenpå noget ligeså tyndt, i virkeligt skarpe farver både på ud og hjemturen, har du sandsynligvis mødt en distancerytter. Intet hovedtøj er for farvestrålende eller gummiagtigt og din sadel må gerne ligne noget fra en anden planet. På alle døgnets tider, og alle steder skal der trænes puls og distanceryttere går manisk op i dette. De er åbenbart alle farveblinde, for ridebukser, leggins og andet, må gerne være i 4 forskellige meget kraftige farver. At ride tur er noget dybt seriøst og involverer tit kort og gps, samt pulsmåler, energibar og foderstationer. Kendetegn: Man kan se dem på laaaang afstand.... Siger tit: " hvad er puls, pulser den ned? har den drukket?" Heste: gerne araber eller det som ligner, men så længe den har hove af sten, sener af stål og lunger på størrelse med Lolland Falster, kan den ligne en træklods for den sags skyld...”

Ej, spøg til side!

Distanceridning er for ALLE. Børn, voksne, mænd, kvinder, på alle slags heste. Fra islænder til varmblods, en gammel traver eller en tinker, men i toppen ses mest arabere.

Kort sagt er distanceridning hestesportens maraton. Man rider et bestemt antal kilometer ude i naturen, og så gælder først og fremmest om at gennemføre ridtet med en frisk hest. Den som gennemfører hurtigst vinder. For at sikre at alle gennemfører med en frisk hest er der før, under og efter stævnet obligatoriske dyrlægetjek, hvor dyrlægen tjekker nogle bestemte ting igennem på hesten. Det er for eksempel puls, dehydrering og bevægelse. Hos dyrlægen må hestens puls aldrig være over 60 slag i minuttet, og hvis den er det, så er man diskvalificeret. Hesten skal også mønstres foran dyrlægen, her ser dyrlægen efter om hesten er halt.
Stævnearrangørerne har på forhånd markeret ruter ude i naturen omkring stævnepladsen, som man skal følge. Der er for det meste flere ruter, på forskellige længder, så man skal vide om man f.eks. skal ride blå eller rød rute.
De mindste klasser inden for distanceridningen går fra mellem ca. 5 og 20 km. Der er klasser som kaldes ”clearround”, og her er der ingen vinder, men alle gennemførte ekvipager får en roset. Der kan også rides idealtids klasser, her handler det om at ramme en bestemt hastighed, som man har redet i gennemsnit. I disse klasser kommer man fra start i en lille gruppe på 2-3 ryttere og man må selv ønske hvem man vil ride sammen med.

Når man kommer op i de pointgivende klasser, som er fra 40 til 160 km., så er det den ekvipage som kommer først over målstregen, som vinder den røde roset. En regel i distanceridning er, at man ikke må ride mere end 40 km. uden at have et dyrlægetjek. Det vil sige, at man rider flere ”loops”, og kommer tilbage til stævnepladsen hver gang. Når man kommer hjem fra f.eks. første loop, så gælder det om at få hestens puls under 60 slag i minuttet hurtigst muligt. Man tager alt udstyr undtagen hovedtøj af, og hælder vand over hesten indtil pulsen er under 60. Når pulsen er nede går man ind til dyrlægen, og hvis han eller hun godkender hesten, har man obligatorisk pause i 40 minutter. Her har hesten og rytteren mulighed for at få noget mad og drikke og eventuel massage eller lignende. Efter de 40 minutters pause rider man ud igen på andet loop. Når man har redet det sidste loop og kommer i mål, skal man også godkendes hos dyrlægen inden man har gennemført ridtet. Det vil altså sige, at man godt kan komme først over målstregen, men hvis hesten er halt i afsluttende dyrlægekontrol, så er man diskvalificeret. I en 80 km klasse er der 3 loops, så det vil sige at der er 2 dyrlægetjek og pauser undervejs, og så selvfølgelig 1 dyrlægetjek før og 1 efter man har redet.

Undervejs når rytteren er ude på ruten, så kører ens hjælpere ud på hjælperpunkter og giver hesten vand, både kølevand for at hælde ud over hesten og drikkevand. I de mindre klasser er det ikke så vigtigt med hjælpere, men når man kommer op på højere niveau, så er hjælperteamet næsten ligeså vigtigt som hesten og rytteren.

Mottoet i distanceridning er ”at gennemføre er at vinde”, og det skal man altid huske når man er til stævne. Alle gennemførte ekvipager får altid en roset, uanset hvor lang klassen er. Det skal altid være en fornøjelse at være til stævne, og alle er altid rigtig gode til at hjælpe hvis man er usikker på noget.

Det jeg elsker ved distanceridning er, at man er sammen med sin hest i rigtig mange timer, både i træning og til stævner. Man skal kende sin hest utroligt godt, for at vide hvor meget man kan presse den til stævner og i det hele taget vide hvordan den reagerer i bestemte situationer.

Jeg har lavet denne video fra Nordisk Baltisk Mesterskab i Sverige i 2015, hvor man kan få et indblik i hvad det går ud på:

Hvis du har yderligere spørgsmål til distanceridning, er du meget velkommen til at kontakte mig via vores facebookside ”Endurance Team Arkesteijn”, ellers har vi en mentorordning i Danmark, som består af distanceryttere, som rigtig gerne vil hjælpe nye ryttere i gang med sporten. Hvis du går ind på www.rideforbund.dk vælger discipliner, går ind under distance og så vælger mentor- og ambassadørordning, så kan du se hvilke mentorer der er rundt om i landet.