Trine Askjær-Jørgensen
Når Dansk Varmblod inviterer til hingstekåring med meget mere fra den 5.-9. marts i MCH Messecenter Herning, kommer selve hingstekåringen i fokus inde i Krafft Arena M.
Kåringen af hingstene følges opmærksomt af forbundets mange seriøse avlere, ligesom den danske kåring er af stor interesse for udenlandske avlere. En del af dem er at finde på tilskuerpladserne i Herning, mens tusinder følger med via livestreaming på ClipMyHorse.
For de 3-årige springhingstes vedkommende startede kåringsforløbet allerede ved forbesigtigelsen i december.
Kåringsforløbet i Herning
Når hingstene kommer til hingstekåringen i Herning, kan de vises under rytter onsdag aften. Det er en frivillig ridetest, som skal vise, at hingstene er ridelige, samarbejdsvillige og har et godt temperament.
Om det fortæller Johnny Hansen: – Hvis hingsteholderne ikke mener, deres hingst er klar til at blive vist under rytter i Herning, kan de komme med den på Vilhelmsborg i april til efterkåring. Hingstene skal kunne gå rundt i hallen med accept af rytterens hånd, og den skal vises i alle gangarter.
Rideprøven tager ca. 10 minutter, og hingstene er ikke alene inde i hallen til fremvisningen. Hvis de viser, de ikke er trygge ved opgaven, beder dommerne om, at hingsten tages ud af fremvisningen.
Kåringen starter for alvor op torsdag formiddag inde i Dansk Hesteforsikring Arena E, hvor hingstene bliver vist på fast bund. De bliver mønstret for hånd og stillet op foran dommerne.
– Vi skal se, om hingstene står lige på benene. Det, vi er meget opmærksomme på, er deres hovform og -kvalitet. De skal have gode, velformede hove. Vi går meget op i benstilling og hovform – det, hingstene skal lande på efter forhindringen, skal være i orden, understreger Johnny og fortsætter: – Er de f.eks. for rette i forbenene, tager de al trykket (fra landingen) i knæene, og så kommer der helbredsproblemer. Vi har så meget kvalitet blandt vores hingste, så vi kan sortere hårdt for benstilling. Det kan sagtens være, de kan holde i sporten, men der er ingen grund til at bruge dem i avlen.
Johnny fortæller, at der også er fokus på hingstenes eksteriør, når dommerne ser dem på fast bund. Noget som er i fokus, er skulderens placering.
– Skulderen og mankestykket er det, som skal holde sadlen på plads. Har hingsten en fremskudt skulder, og manglende mankemarkering, kommer rytteren til at sadle for langt fremme, sidde på skulderpartiet, og det betyder, at skulder og overarm ikke kan arbejde optimalt, forklarer han og tilføjer: – Det er jo avlshingste, vi søger efter, ikke en kommende ridehest.
Tidligere blev springhingstene longeret i Herning, men det gør de ikke mere. Longeringen ser dommerne ved forbesigtigelsen.
– Det, vi egentlig vil se i longearbejdet er, at de kan balancere i galoppen, og at de accepterer biddet, siger Johnny.
Løsspringning
Dommerne har set hingstene løsspringe ved forbesigtigelsen og igen ved en løsspringning på Vilhelmsborg den 5. februar. Hingstene skal løsspringe to gange i Herning, begge gange inde i Krafft Arena E, og første gang er lørdag den 8. marts.
I den første løsspringning fokuserer dommerne på hingstenes reaktioner på en lodret forhindring, som bliver den sidste forhindring i serien, der i alt består af tre forhindringer. De to første forhindringer i serien hjælper hingsten til at komme i rytme og balance, inden den sidste forhindring i serien, som er den, der bliver forhøjet undervejs.
– Først ser vi hingsten løse, hvor de bliver ledt rundt i et 8-tal omkring to ”øer” inde på banen, fortæller Johnny. Her ser dommerne på hingstenes balance og smidighed, samt hvordan de håndterer opgaven, om de er tilpasse og arbejder med et vist overskud. Når hingstene skal løsspringe, løber de selv ind i ”slusen”, når der bliver åbnet for den, og videre ind i serien.
– Det ideelle er, at hingstene kan galopere rundt på kortsiden og selv kan vurdere springserien, være i balance og komme ind i det rette tempo. Det er dog meget at forlange af de unge heste, og står de lidt højt i tændingen, hjælper vi ved at bremse dem ned og lige lade dem finde ro. Vi har set dem i løsspringstræningen på Vilhelmsborg i februar og har en ide om, hvordan vi giver dem de bedst mulige betingelser for at løse opgaven, fortæller Johnny og fortsætter:
– Hingstene kommer til at springer serien ca. otte gange. Ved at springe dem på en større lodret forhindring ser vi, om de selv kan bakke af (taksere forhindringen og afkorte galoppen), mens vi den sidste dag springer dem på en større oxer, hvor vi vil se, om hingsten kan strække sig over forhindringen. At vi gør det i den rækkefølge skyldes, at vi først ser, om hingsten kan vente, mens de sædvanligvis er lidt mere friske anden gang, vi springer med dem. De søger mere fremad, og derfor springer vi oxeren.
– Vi vil gerne se, at de er opmærksomme på forhindringerne, ser sig for og springer rationelt i forhold til forhindringshøjden, uddyber Johnny.
Nogle hingste går med store galopspring, andre med en lidt kortere galop.
– Vi ser første dag, om hingstene kan korte galoppen, bakke af og springe op over lodretten, mens vi om søndagen ser, om de kan længe deres galopspring og bruge kroppen fornuftigt over forhindringen, siger Johnny og tilføjer: – Vi når at se hingstene løsspringe fire gange (forbesigtigelse, løsspringning i februar og to gange i Herning), og er der en, som kikser en af dagene i Herning, har vi jo set den springe tidligere. Det er derfor ikke så afgørende, at de lige springer optimalt på dagen, og er vi lidt i tvivl, så giver vi hellere hingsten chancen og godkender den til afprøvning, dog med en bemærkning om vores observationer til hingsteholderne. Vi har en god dialog med hingsteholderne i dag.
Frasortering og præmiering
Efter anden løsspringning søndag kulminerer det hele i frasortering og præmiering. Direkte efter løsspringningen kommer hingstene ind og går i skridt på ring. Her vil ejerne få besked om, hvorvidt deres hingst er godkendt til afprøvning eller ej, og de hingste, som ikke bliver godkendt, vil få en mundtlig beskrivelse. For som Johnny forklarer, har de hingste været igennem et forløb, hvor de er blevet kontrolleret for deres eksteriør, de har vist lovende evner i springning, ligesom der foreligger røntgenfotos af hingsten.
– Her er virkelig tale om heste af en ekstra kvalitet, som har potentiale til at blive særdeles gode sportshest. Der er blot nogle ekstra krav, hvis den skal kunne godkendes som en fremtidig avlshingst, siger han.
Avlerne af de hingste, som har fået godkendelse, inviteres ind i ringen til en lille champagnefejring. Herefter stilles hingstene op enkeltvis, de får en karakteristik, og her vil enkelte også få det ekstra prædikat: Præmiehingst, altså en hingst, som avlsledelsen vurderer, er lidt bedre end de øvrige på baggrund af de observationer, de har gjort undervejs i kåringsforløbet.
Ældre hingste til kåring
De 4-årige hingste skal springe en kendt, enkelt bane to gange, og herefter beslutter avlsledelsen, om hingsten kan få bedækningstilladelse og adgang til en 20-dages afprøvning i efteråret. Består hingsten denne afprøvning, kommer den tilbage til hingstekåringen som 5-års for at blive endelig kåret. Når det sker, vil avlsledelsen udpege en fløjhingst i årgangen samt uddele den eftertragtede Elvin Rasmussens vandrepokal til den bedste DV-hingst i holdet. Det foregår om torsdagen, og når hingstene er færdigkåret, kan de gå ind i præsentationsklasserne.
– Det har fungeret fantastisk, fortæller Johnny Hansen om dette kåringsforløb, som i 2024 blev taget i brug for første gang. Han ser frem til at gense hingste ved kåringen i Herning, og han håber mange lægger vejen forbi, og følger springhingstenes kåringsforløb.
Kåring af springhingste
Hold 1 (Springhingste udtaget ved forbesigtigelse)
Hold 2a (4-års springhingste med 1-års avlsgodkendelse fra året før)
Hold 2b (5-års springhingste med bestået materialprøve)
Hold 3 (5-års og ældre springhingste med bestået brugsprøve)
