Christine Krogh Frausing
Skribent
I disse dage er junior og ungrytterne i tjekkiske Zduchovice, hvor de rider Nations Cup Youth. I går red de begge runder af Nations Cup Youth, hvor det for begge hold blev til en 5. plads.
Blandt juniorrytterne var det, Alberte Filuca Brünning Conradsen, Caroline Knudsen, Caroline Sand Bugge og Leonora Løwe Skjold der var til start. Hele holdet sluttede samlet med 13 fejl i alt, hvor Alberte Filuca Brünning Conradsen var fejlfri i begge runder. Caroline Sand Bugge havde 4 fejl i første runde, og 5 fejl i anden, imens Caroline Knudsen havde 4 fejl i første runde og var fejlfri i anden. Det blev Ungarn, der med 0 fejl over de to runder, vandt Nations Cuppen for juniorryttere.
Blandt ungryttere var det Cecilie Kjær, Christian Svendgaard, Emilie Mosegaard Christiansen og Mette Askham Jensen der var til start. Hele holdet sluttede samlet med 37 fejl, hvoraf 33 af dem var fra første runde, og 4 var fra anden runde.
Her var det Tjekkiet der med 4 fejl var bedst, og dermed løb med sejren.