Cand.agro. Christina Kryder Pedersen, St. Hippolyt Nordic
Nogle er giftige ved berøring såvel som ved indtagelse, f.eks. vild pastinak og bjørneklo. Gifttyde, skarntyde, skærmvortemælk og natskygge er giftige ved indtagelse men ikke ved berøring. De gule blomster som f.eks. ranunkel og brandbæger er meget almindelige på de danske marker, og der har de seneste år været en del advarsler omkring disse planter. Begge er giftige, men deres gift virker forskelligt på hestene, og symptomerne er også forskellige.
Gift i ranunkel
Ranunkel indeholder giftstoffet protoanemonin, som ved tørring omdannes til anemonin. Dette stof er ikke giftigt, hvorfor ranunkel i hø ikke er giftigt. Derimod er protoanemonin stabilt i en pH mellem 4,8-8, hvilket betyder, at ranunkel fortsat kan være giftig i wrap. Indholdet af protoanemonin varierer mellem forskellige arter og modningsstadier, idet blomstrende planter har det højeste indhold.
Hvis hesten indtager ranunkel kan symptomerne være savlen, betændelse og hævelser i munden samt skader på fordøjelseskanalen. Derudover kan hesten få diarré og mørk eller blodig urin, usikker gang samt svækkelse af synet. Ved indtagelse af større mængder ranunkel kan der opstå kramper, koma, kredsløbskollaps og eventuelt respirationslammelse. Derudover kan berøring med ranunkel, eller mere specifikt plantesaften, give eksem specielt i områder, der er i berøring med planten f.eks. den nederste del af hestens ben samt hestens mule.
Gift i brandbæger
Brandbæger indeholder giftstoffet pyrrolizidin alkaloider, som nedbrydes til de meget giftige pyrrolderivater. Planten bevarer sin giftighed, selvom den tørres eller ensileres. Heste er meget følsomme overfor dette giftstof, og der opstår hurtigt forgiftninger, hvis de indtager brandbæger.
Der kan opstå akutte forgiftninger, men en kronisk og længerevarende forgiftning er mere almindeligt. Symptomer på kronisk forgiftning af brandbæger kan være uro, usikker gang eller slingerhed, sløvhed, presser hovedet ind mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder. Ved akut forgiftning går hesten i chok, sveder, puster, ryster, har usikker gang og manglende orienteringsevne. Ved det akutte angreb skal behandlingen ske hurtigt pga. den alvorlige choktilstand. Det kan ske, at hesten ved alvorlig forgiftning afgår ved døden eller må aflives grundet alvorlige smerter, som er svære at lindre selv ved intensiv smertebehandling.
Hvis forgiftningen opdages i tide, og hesten fjernes fra de giftige planter, er der gode chancer for, at den kommer sig helt igen.
Skader på organer og fotosensibilisering
Leveren er ofte det organ, der bliver mest påvirket i forbindelse med en forgiftning, men det ses også, at hesten får nerveskader, eller at forplantningsevnen bliver påvirket af giftstofferne. Leveren spiller en vigtig rolle i hestens fordøjelse, hormonsystem, koagulation og immunsystem. Leverens primære funktion er afgiftning, proteinsyntese samt produktion af biokemiske stoffer, der anvendes i fordøjelsen. Leveren er god til at kompensere og fungere på trods af mindre skader eller sygdom, men er leveren alvorlig skadet, kan det føre til store problemer for hesten. Pyrrolizidinalkaloider giver varige leverskader og bevirker, at galdevejene blokeres. Derudover kan der opstå skader på lungevæv, i hjertet, tarmkanalen og nyrerne. Denne skade på leveren kan samtidig forårsage en sekundær fotosensibilisering, således at hesten bliver følsom overfor sollys. Under normale omstændigheder er hestens lever i stand til at konjugere giftstoffet, dvs. ændre det så det uskadeliggøres og derved kan udskilles med galden. Men i tilfælde, hvor hestens lever er skadet, og galdevejene er blokerede, vil giftstoffet igen frigives til blodet, hvor det derefter ophobes i hestens hud. Ofte ligner det en solskoldning, men det er det ikke, det er en kemisk reaktion i hestens hud, som er aktiveret af solens stråler. På huden kan der opstå krustøs dermatitis, som viser sig som væskende sår, ødem og udslæt. Dette kan føre til kløe, skorpedannelse, vævsdød, sekundær bakterieinfektion og ardannelse. Derudover vil nogle heste udvise tegn på depression, spisevægring, milde koliksymptomer, ligesom huden får en gullig farve (ikterus).
Hvordan fodres en hest, der er eller har været forgiftet?
Hvorvidt hesten kan komme sig over en forgiftning afhænger helt af, hvor hurtigt det bliver opdaget, og hvor hurtigt dyrlægen bliver tilkaldt.
Udvikler hesten leverskader og fotosensiblitet er det – udover at tilkalde dyrlægen – vigtigt at få sammensat en korrekt foderplan, som tager hensyn til leverfunktionen samt at have korrekt management i forhold til at undgå solens stråler, indtil hesten igen er rask. Leverens funktioner bør testes af dyrlægen via en blodprøve i intervaller, indtil der ikke længere ses tegn på leverskade på blodprøven.
Hvis hesten har fået en forgiftning, og dens indre organer er påvirket, er det vigtigt at fodre hesten på en måde, så kroppen ikke er på overarbejde. Der skal være lettilgængelig energi, protein og en stor andel letforgærbare fibre. På denne måde kan de belastede organer få ro til at komme sig. Derudover skal det sikres, at hesten får tilstrækkeligt med væske, for at sikre en effektiv udrensning.
Råvarer og urter til leveren
Letfordøjelige råvarer med højt næringsindhold som eksempelvis majs og bygkim, har et højt indhold af naturligt E-vitamin samt essentielle aminosyrer og enzymer, som hesten let kan fordøje og udnytte i kroppen. Gulerods-, roe- og æblefibre har et højt indhold af letforgærbare fibre som f.eks. pektiner og leverer god energi til hesten uden at have stor indvirkning på blodsukkeret. Pektiner har desuden en høj vandbindingsevne og giver derfor en længerevarende mæthed samt væske til tarmen.
Der findes forskellige urter, som kan anbefales i tilfælde af leverskader, da de kan medvirke til, at leveren hurtigere kommer sig igen. Fennikel har et højt indhold vitaminer og mineraler. Fennikel virker vanddrivende, og kan derfor anvendes i forbindelse med fjernelse af giftstoffer i kroppen samt mod ødemer. Marietidsel er en vigtig afgiftningsurt. Den beskytter leveren mod forgiftningsskader og regenererer leverceller samt øger afgiftningskapaciteten. Marietidsel øger også produktionen af glutation, som er en aminosyre og en kraftig antioxidant, der produceres naturligt af kroppens celler. Den har en særdeles beskyttende og afgiftende virkning. Glutation hjælper leveren til at udskille uønskede og skadelige stoffer.
