Danskejet hest til Rolf

23-12-2009 10:32

Britt Carlsen

Den internationale top springrytter Rolf-Göran Bengtsson har fået en ny, talentfuld hest i stalden, den danskejede holstener Cosmo

En af verdens aller bedste springryttere, svenske Rolf-Göran Bengtsson, der sammen med danske Bo Kristoffersen driver en succesfuld konkurrence- og træningsstald i Tyskland, har fået en ny hest i stalden. Det er den 9-årige Cosmo e. Contender/Landgraf. Hesten er ejet af Cletoka I/S ved Birte Toosbuy, Hanni Toosbuy Kasprzak og Ulrik Clemmensen. Det seneste år har Linnea Ericsson uddannet og redet hesten i danske og internationale konkurrencer. Hun introducerede den velspringende Contender-søn til international topsport bl.a. ved at ride fejlfrit i en 1,50 m klasse ved det store springstævne i Göteborg i foråret. Det er nu Rolf-Göran Bengtsson, som skal udnytte Linneas gode arbejde med Cosmo og bringe ham videre i international topsport. - Rolf har fået Cosmo for en uge siden, og han er meget tilfreds med ham i træningen, så vi glæder os til at følge dem i internationale konkurrencer, fortæller Ulrik Clemmensen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner