Dansk ungrytter omkommet i trafikulykke

29-09-2013 20:29

Igår eftermiddag omkom 20-årige Alexandra Sisseck i en højresvingsulykke i det indre København, hvor hun kom cyklende og blev ramt af en turistbus

Copyright Ridehesten.com

Ved 14-tiden lørdag eftermiddag overså chaufføren af en turistbus i et højresving i krydset ved Store Kongensgade og Dronningens Tværgade i indre København en 20-årig kvindelig cyklist. Den unge kvinde var den succesfulde springrytter Alexandra Sisseck, og tabet af hende har ikke kun ramt hendes familie og venner, men også en stor del af dansk springsport, hvor Alexandra var yderst respekteret og afholdt.

Politiet har oplyst, at der var tale om en klassisk højresvingsulykke, hvor en turistbus overser en cyklist, som bliver dræbt på stedet. Det er under en måned siden, at en pige på 10 år blev dræbt i en højresvingsulykke i Valby, beretter TV2 i en nyhed om sagen.

20-årige Alexandra Sisseck har været med i toppen af dansk springsport, siden hun var helt ung. Han havde nu valgt at starte på en uddannelse og holdt for øjeblikket pause fra ridningen. På stævnepladsen kendte rytterne hende som alles ven og den alle ville være sammen med, fortæller en af hendes rytterkamerater.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner