Dansk sejr åbner finaledag på Blue Hors

10-11-2019 10:09

Britt Carlsen

Anne Troensegaard satte igen tingene på plads søndag morgen ved Blue Hors Dressurfestival i Intermediaire I med Kipling, hvor det blev til sejr foran et enigt dommerpanel

Copyright Ridehesten.com
Anne Troensegaard og Kipling. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen

Anne Troensegaard og Kipling Tsf e. Hofrat (opdr. Peter Christensen) viste igen denne weekend, at hun og UVM-bronzevinderen er helt på rette vej mod dressurens sværeste klasser. Her til morgen sejrede hun i Intermediaire I med stor margin til de nærmeste konkurrenter. Resultattavlen viste 77,324% og et nærmere blik på karaktererne viste flere 9-taller, og ikke alene i travprogrammet. Det ser rigtigt interessant ud for fremtiden med det par, hvor Anne Troensegaard, der tidligere har redet på landsholdet, og har den rutine på Grand Prix-niveau, der kan hjælpe hendes unge talent på rette vej.

Copyright Ridehesten.com
Victoria E. Vallentin/Placido Domingo. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen

Svenske Stefan Jansson og Zidney kom ind på andenpladsen med 72,735% og så blev det igen dansk på tredjepladsen, idet unge Victoria E. Vallentin konstant udvikler samarbejdet med Jørgen Steen Jensens avlshingst Placido Domingo e. Dorkas. Deres samarbejde har blot et par måneder på bagen, og i Intermediaire I fik de 71,735%, og lidt dommerueninghed kostede hende en bedre placering. 

Copyright Ridehesten.com
Michael Søgaard og Jukebox. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen

Berider Michael Søgaard har også kurs mod Grand Prix med den tidligere vinder af Unghestechampionatet Jukebox e. Jazz (opdr. Jytte Kolster). Michael og Jukebox var den mest vindende ekvipage i Bundgaard Byg Cup kvalifikationerne, men ved stævnet på Blue Hors valgte Michael at ride med i den internationale lille tur på talentfulde Jukebox. De opnåede 71,353% 
Der var tæt kamp om placeringerne i klassen, hvor den sidste placering gik til Birgitte Farbrot og hingsten Tailormade Red rebel e. Blue Hors Romanov med 71,147%

Se resultatet af klassen HER

Læs mere om det internationale stævne på Blue Hors i magasinet Ridehesten

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen