Dansk frieser kåret som Model

28-10-2007 09:32

Maja Golles

Danmark har i frieserhoppen Emmy van de Zuiderwaard fået en ny Modelhoppe – Model er frieserkåringens allerhøjeste klasse, og kun én dansk hoppe har tidligere opnået det sjældne prædikat.

Hoppen Emmy van de Zuiderwaard var under Centralkåringen virkelig godt trænet samt utroligt velgående, hvor især traven imponerende. Hun gik videre som nummer to i sin gruppe til sidste runde, hvor alle hopper blev erklæret Model til publikums store jubel. Det er stort for Danmark at have en repræsenteret i det selskab. Hoppen er nu den kun anden danskejede hoppe, der bærer dette flotte og sjældne prædikat. Emmy er efter Preferent hingsten Leffert 306 og en Model+Preferent hoppe efter Oege 267 P. Hun kommer fra hoppestamme 2. Hoppen er blevet erklæret det, man kalder foreløbig Model- dvs. at hoppen inden for det næste år skal aflægge en IBOP-test med min. 77 point. Kilde: Dansk Frieser Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner