Dansk dressurfest i Belgien (Video)

15-04-2022 09:57

Christine Krogh Frausing
Skribent

Det var den rene dressurfest i Sint Truiden, Belgien i går, da juniorrytterne indtog den rene top-5, ungrytterne fik to topplaceringer, og ponyrytterne lykkes med at besætte 3 af placeringerne i top 5. I dag skal ponyrytterne igen i ilden

Nyheden fortsætter efter annoncen

Her i påsken er landstræner Lisbet Seierskilde taget med 5 ponyryttere til CDIP i Sint Truiden, Belgien. Med i Belgien er også landstræner Dennis Fisker med 3 juniorryttere, 2 ungryttere og 4 U25-ryttere.

– I dag når vi skal ride PRM, prøver vi at satse lidt mere [Cornelia Munch Sinding]

De danske juniorryttere gjorde det intet mindre end fantastisk, da de indtog en ren top-5, og dermed satte de andre nationer til vægs i klassen. 

Vinder blev Thilde Rude Hare og Fred The Red e. Franziskus 15/ Florestan I. De leverede et flot og stabilt program, og lykkes ed at score 71,212% ved de fem dommere. 

Andenpladsen gik til Johanne Kofoed Jensen og Frida Gold 5 e. Fridertanz 5/ De Niro 6, der red til 69,909%. Ddt blev til flere 8'taller igennem programmet, men desværre også en fejl i chancement. 

Tredjepladsen går til Annabelle Rehn og den 10-årige Verstervangs Garson e. De Noir 3/ Ragazzo, der samlet fik 69,030%.

Copyright Ridehesten.com
Landstrænerne Listbet Seierskilde og Dennis Fisker. Foto: Privat

Fjerdepladsen blev ligeledes besat af Annabelle Rehn, her med Nikitaro e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Romantic, der samlet fik 68,242%, imens femtepladsen gik til Thilde Rude Hare, der her red Zidan-DN e. Sezuan/ Blue Hors Future Cup, til 68,091%.

Ponyrytterne har været i ilden igår formiddags, hvor de alle red PRT programmet, og her kom de alle godt i gang ved dette årets første udendørs stævne. 

Copyright Ridehesten.com
Cornelia Munch Sinding. Foto: Privat

Cornelia Munch Sinding og Terbofens Charico blev placeret som nr. 2 med 72,372%, og scorede mange 8 taller igennem programmet. Derudover tog Cornelia ligeledes tredjepladsen, her med AJ Don't You Forget About Me, der red til 71,657%

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Begge ponyer var så fint med mig i går, og vi fik redet to stabile ture uden de store fejl. I dag når vi skal ride PRM, prøver vi at satse lidt mere, fortæller Cornelia Munch Sinding.

Andrea Hamann Sand lagde sig ind på en flot 5. plads med Golden Spring GH, da de red til 70,372%, efter et ganske stabilt program uden fejl.

Copyright Ridehesten.com
Cornelia Munch Sinding og Andrea Hamann Sand . Foto: Privat

Derudover blev Laura Marie Hagerup med Cake Royal nr. 10 i klassen, imens Alberte Josefine Harsbo med Divino van stal Romano blev nr. 16, og Sophie Golan med Steendieks Diamond De Dali blev nr. 21. 

Ponyrytterne er kommet godt i gang og er klar til næste klasse, som er PRM i eftermiddag 

Copyright Ridehesten.com
Amalie Skov Christensen og Sandbæk's Wonder Hit. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Blandt ungrytterne blev Amalie Skov Christensen placeret som nr. 2 med Sandbæks Wonder Hit e. Sandro Hit/ Blue Hors World Class. De scorede 70,559% ved de fem dommere. 

Sophia Ludvigsen indtog tredjepladsen med Blue Hors Quintana e. Quantensprung 3/ Desperados, da de red et flot program til 69,206%.

Både junior og ungrytterne har hviledag i dag, og i morgen skal de ride den individuelle test. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner