Danmarks bedste klubhold i springning

01-09-2015 10:02

I denne weekend skal Danmarks bedste klubhold dyste om medaljer i Kolding. Det sker, når der afvikles DRF-mesterskab i springning for hold ved Kolding Rideklubs 125-års jubilæumslandsstævne

Copyright Ridehesten.com

Hele weekenden kommer til at står i springningens tegn, og publikum kan opleve mange af Danmarks dygtige springekvipager i springklasser af forskellig sværhedsgrad over tre dage. Det hele kulminerer med kampen om at blive Danmarks bedst springende klubhold ved mesterskabet søndag eftermiddag.

Om DRF-mesterskabet i spring for klubhold
Holdmesterskabet afgøres over en dag og afvikles i henhold til reglerne om holdspringning. Alle ryttere på holdet skal være medlem af samme klub. Mesterskabet springes over to hovedrunder på en 135 cm høj bane. Efter 1. runde går de seks hold med færrest fejl videre til 2. runde.

Det samlede resultat af mesterskabet beregnes ved sammenlægning af de opnåede fejl fra 1. afdeling samt det samlede antal fejl i finalen. Ved lige antal fejl til 1., 2. og/eller 3. pladsen foretages omspringning.

Startlister

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner