Disse ryttere skal til EM i springning

12-06-2024 12:34

Om lidt mere end en måneds tid venter EM i springning for children-, junior- og youngrytterne. Se hvilke ryttere, som netop er blevet udtaget til at repræsentere Danmark

Copyright Ridehesten.com
Frederik Fensholt og Take a Chance on Me Z er en af de ekvipager, der er udvalgt til at ride EM for ungryttere inden længe. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På trods af, at NM i springning på dansk grund venter lige rundt om hjørnet i slutningen af juni, er der også andre mesterskaber at holde fokus på. I juli måned drager en gruppe unge danske ryttere nemlig til Kronenberg i Holland for at konkurrere om EM-medaljerne i ungdomskategorierne. Det sker i dagene 15.-21. juli.

Dansk Ride Forbund skriver, at elitechef i springning Annette Mosegaard glæder sig over udtagelserne til EM. Hun fortæller desuden om det nye atletprogram for de unge ryttere:

Jeg er glad og stolt over udtagelserne til EM. De afspejler blandt andet, at vi i år har igangsat et nyt program for vores U21-Walber Equestrian Team, hvor vi fokuserer på en mere holistisk tilgang til det at udvikle sig som rytter. Det betyder, at vi ikke blot fokuserer på de ridemæssige færdigheder, men vi arbejder også med sportspsykologi, fysisk træning og kost. Vi er startet med vores U21-grupper, og det ser ud til at være den rigtige vej at gå. Indtil nu har rytterne præsteret superflot, og vi glæder os meget til at følge dem til EM sammen med junior- og childrengruppen, lyder det altså fra Annette Mosegaard. 

DRF beskriver, at den nye satsning har mødt stor opbakning fra rytterne, som bl.a. har mødt det nye tiltag til en to-dages samling, hvor der var inputs fra både fysiske trænere samt en kostvejleder og en sportspsykolog. På den vis ønsker rideforbundet at hjælpe rytterne til at blive endnu dygtigere; ikke kun ved at træne det ridetekniske, men også ved at have fokus på alt det udenom. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline Knudsen og Landlyst Callicon skal også til EM. Hun deltog også for det danske hold sidste år i Italien. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

De udtagne ryttere
Ulrik Kjær og Bo K. Møller, som til sammen udgør landstrænerduoen, har udtaget følgende ryttere til at ride for de danske farver ved EM i springning i Kronenberg 15.-21. juli i år:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Children:
• Palma Sophie Gry Jansson-Christensen på Lyndon
• Sille Hartvig Nielsen på Quimono de la Roque
• Xander Reinholt Fredslund på Katarina Ask
• Laura Sloth Kjær på Kjærs Sweetheart

Junior:
• Sofie Pørksen Conradsen på Cougar 14
• Anna Ley på Errando
• Julie Stenmann Christensen på Birkely’s Ballerina
• Cornelie Catarine Christiansen på Izak
• Nicoline Bo Rasmussen på Cabrio

Ungrytter:
• Frederik Fensholt på Take a Chance on Me Z
• Jacob Theodor Schmidt på Bøgegården Gladiola
• Caroline Knudsen på Landlyst Callicon
• Cecilie Kjær på U Amon Z
• Josefine Sandgaard Mørup på Riddle Quiz

Caroline Knudsen og Laura Sloth Kjær er gengangere og var også med til EM sidste år, som blev afholdt i Gorla Minore i Italien.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner