Stine Gertsen
Stævnet blev indledt med to afdelinger i Bronze-tour, 120 cm. Hver afdeling havde ca. 75 ekvipager til start, og den første blev vundet af Camilla Fliedner Ernst på Couper L. Ekvipagen gennemførte anden runde i tiden 26,39 sek. Det var en svensker, som løb med sejren i 2. afdeling, nemlig Annika Gustafsson og Stanley II, som endte på tiden 24,57 sek. i omspringningen. Dagens sølvtur var ligeledes delt op i to afdelinger. Den hurtigste ekvipage i 1. afdeling, over banen med de 130 cm. Spring, blev Camilla Enemark på Vequitop M. I anden afdeling blev vinderen Christina Fobian på Følholms C-day. Dagen sluttede med Youngsterklassen for 5- og 6-års heste. Her gik den suveræne sejr til Emil Tvermose og Nanet. De leverede to virkelig flotte og fejlfrie runder. Tiden i omspringningen blev 24,87 sek. I morgen fortsætter Danish Christmas Show, hvor der både vil være bronzetour, sølvtour, guldtour og youngsterklassen for 5- og 6 års.
Ridehesten har været på banen og fotografere hele dagen og vil også være det i morgen og på lørdag.