Daniel, Cathrine og Agnete på podiet

10-06-2019 16:55

Britt Carlsen

Det blev en helt forrygende afslutning på fire fantastiske stævnedage ved Eqiutour DM - publikum var i høj grad med til at skabe en fænomenal stemning i kürfinalen og rytterne kvitterede ved at vise høj klasse

Blue Hors Zack dansede som på kattepoter igennem kürfinalen ved ECCO DM - det var en udpræget fornøjelse at se parret sammen på banen, og det var fuldt fortjent, at det blev Zack, som Daniel Bachmann Andersen valgte til sin dansepartner i DM-finalen præsenteret af Vodskov Bolighus.
Dommerne kunne bestemt også lide det de så, og honorerede ham med 85,2% hvilket betød at Daniel endelig fik det danske seniormesterskab i hus, som han har jagtet gennem nogle år. Allerede på opvarmningsbanen fornemmede Daniel at Zack var topmotiveret for at komme ind og gøre det helt rigtige sammen med ham inde i den store arena. Da de vendte ad midterlinjen kunne publikum slet ikke holde deres begejstring tilbage, og det blev meget rørende at se dem skridte fra banen, mens publikum stod op og jublede. Se mere HER

To over 80%
Der var et særdeles højt niveau i dagens kür, alle finalister viste nogle højdepunkter, men de tre medaljetagere var i særklasse i dag. Foruden Daniels 85,2% blev det til 82,45% til Cathrine Dufours stemningsfulde kür på Bohemian skabt til musikken: Bohemian Rapsody, naturligvis. En af dommerne rundede endog 90% for det kunstneriske og en anden fulgte tæt efter med 88%, så som man kan fornemme var det en stor oplevelse. Se Cathrines ridt:

?

Agnete Kirk Thinggaard har en dejlig kür og sammen med Jojo AZ opnåede de i dag 77,85% og dermed kom bronzemedaljen sikkert i hus.
I dag havde Lone Bang Larsen igen fundet ind i et godt partnerskab med Bakkely's Onandt og de kom ind på fjerdepladsen i küren med 77,075% Men da deres samarbejde ikke fungerede optimalt i Specialen sluttede de samlet på femtepladsen efter Anders Dahl der med Fidelio van Het Bloemenhof.

- Det her er så fedt og jeg bliver rørt over at se så meget godt ridning. Tak til jer alle sammen for at komme og bakke op omkring denne fantastiske sport, sagde Andreas Helgstrand mens der blev gjort klar til præmieoverrækkelsen, det har været en stor oplevelse, understregede han.

Se det samlede resultat HER

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen