Thomas Bach Jensen
FN's indtjeningsrangliste for dressurheste føres af hannoveranervallakken Warum Nicht e. Weltmeyer, der under Isabell Werth har indtjent 118.008 euro på dressurbanerne i det forgangne stævneår. EM-sølvvinderen for hold, Damon Hill e. Donnerhall, rangerer med Helen Langehanenberg på en femteplads og som højst rangerende hingst i denne sammenhæng, skriver Equaris. Anden mest vindende dressurhingst er Sissy Max-Theurers hjemmeavlede Augustin e. August der Starke, som datteren Victoria har international succes med. Tredje placerede hingst i top ti er Uta Gräfs Le Noir e. Leandro.