Dækken og manglende opsyn koster hest livet

02-12-2020 07:07

Britt Carlsen

I sommer blev en vallak i 20'erne reddet fra en mark i England, efter anmeldelse fra forbipasserende, der bemærkede, at noget var galt med hesten - store sår under dækkenet blev åbenbaret 

Copyright Ridehesten.com
Sydney, som han så ud under dækkenet. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

HorseWorld, som redder heste i England, og forsøger at give dem et nyt liv, har måttet opgive kampen for Sydneys liv. Den godt 20-årige vallak blev reddet fra en mark i Wiltshire sammen med to andre heste i juni i år, fortæller Horse & Hound. Forbipasserende oplevede at der var noget helt galt med hesten, som gik på marken med dækken på. Hestene blev fjernet fra stedet og en talsmand fra HorseWorld udtaler, at hesten tydeligvis ikke havde fået fjernet sit dækken i måneder. Store, betændte og dybe sår især på hestens skulder resulterede i store smerter. 

Sydney kom i intesiv behandling gennem flere uger i håbet om at slå betændelsen ned. Igennem hele processen har han været let at omgås, venlig og samarbejdsvillig. Desværre havde infektionen spredt sig til hestens knogler, og selvom der blev givet høje doser smertestillende, havde Sydney både gode og dårlige dage. Og da de dårlige dage tog overhånd, valgte teamet bag at lade Sydney sove ind. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udfordringen i denne sag er, foruden det helt håbløse i, at lade en hest gå med dækken gennem længere tid uden kontrol, at der var tvivl om ejerskabet af hestene. Hestenes opridelig ejer mente han havde overgivet hestene i en andens varetægt, mens vedkommende ikke ville vedkende sig ansvaret. Dermed stod tre heste uden opsyn igennem måneder, hvilket resulterede i en pinefuld død for den ene. 

Kilde: Horse&Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner