Mishandling fulgt op af TVSyd

08-10-2008 20:11

Britt Carlsen

Den tyske berider Christine Wels er nu meldt til dansk politi, TVSyd har fulgt op på historien i nyhederne her til aften - Wels har forladt landet

Det er den omstridte tyske berider Christine Wels, der står bag mishandlingen af fire heste på et ridecenter i Sønderjylland. Christine Wels er i forvejen dømt for dyremishandling i Tyskland, og må ikke længere arbejde som berider i landet. Dyrlæge Ole Caspersen var chokeret over den behandling, hestene har fået. - De er blevet pisket helt systematisk som et led i den daglige rutine. Mishandlingen er udført målrettet og bevidst og med stor kynisme. Det er tale om grov mishandling som træningsmetode, fortæller han til TVSyd. I dag har Dyrenes Beskyttelse indgivet en anmeldelse til politiet i Danmark. Efter at tv-holdet fra TVSyd mødte op hos Wels på ridecentret og konfronterede hende med nogle optagelser af hendes systematiske mishandling af hestene, har hun angiveligt forladt landet, hvilket bekræftes af kilder i det tyske rideforbund her til aften, fortæller Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand, der er i dialog med det tyske forbund om sagen. De to forbund følger naturligvis op på sagen i både Tyskland og Danmark i et tæt samarbejde.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner