Clara toer i Fontainebleu

21-04-2014 15:59

Også ved søndagens klasser ved det internationale stævne i franske Fontainebleu viste de unge danske ryttere storform med masser af flotte topplaceringer

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk - her ved DM 2013.

Søndag var sidste dag ved det internationale stævne i Fontainebleu, Frankrig, men der var ikke megen træthed at spore i de danske ponyrytteres præstationer, hvoraf nogle af højdepunkterne skal nævnes herunder.

Karoline Loft på Freya 294 opnåeden en flot niendeplads i tiden 55,17 sek. i CSIP-klassen (120 cm), der indledte dagen.

I CSIOP-klassen (120 cm) sprang Clara Hallundbæk sig helt til en flot andenplads på ponyen Pauldary Pocket Rocket med nul fejl i tiden 26,85 sek.

Anne Vindeløv på Kalypso Skovgaard klarede sig gennem omspringningen i CSIP (130 cm) Grand Prix med otte fejl i tiden 47,14 sek., hvilket rakte til en femteplads. Også med otte fejl i omspringningen, men i tiden 54,37 sek., kom Caroline Schaarup-Kjær på Bebo Com ind på en syvendeplads i klassen.

Dagen, og stævnet, blev afsluttet af en CSIOP Grand Prix (130 cm), hvor Benedikte Rie Truelsen opnåeden en niendeplads på Strattonstown Nearly Gone med fire fejl i tiden 43,22 sek.

Se flere resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner