Britt Carlsen
I dag har Ekstrabladet og BT bragt chokerende billeder og videos fra et Polsk stutteri, ejet af hesteavler John Byrialsen.
Både Ekstrabladet og BT har kontaktet bl.a. Dansk Varmblods formand Jan Pedersen for en udtalelse: - Det er meget rystende og man kan ikke tage nok afstand fra det. Det er så ubehageligt og man får det helt dårligt. Jeg har aldrig set noget lignende, siger Jan Pedersen til bt.dk. Og den udtalelse rammer meget præcist oplevelsen af at se de oprørende videooptagelser, der i første omgang er offentliggjort i en polsk avis.