Merete Haahr
Sammensætningen af heste i den rette gruppe er vigtig for, at der bliver harmoni og ro i flokken. Det er afgørende for hestenes velbefindende, at vi som hesteejere planlægger, hvilke heste der skal gå sammen således, at vi skaber de bedste forhold for hestene.
Heste er meget sociale, og ny forskning har vist, at deres kognitive evner – den måde heste tænker og lærer på – er meget veludviklet. Professor i biologi ved Háskóli Universitetet i Island har studeret de meget nære bånd, som heste har med hinanden. Hun har sammen med en anden forsker set på data fra 15 års studer med næsten 430 islandske heste i mere end 20 grupper, hvoraf ingen hestegruppe var mindre end otte heste.
Forskerne fandt frem til, at de grupper, som efterlignede naturen mest, havde det mindste antal aggressioner mellem hestene. Disse grupper bestod af en hingst sammen med hopper og føl.
Hingste spillede en vigtig rolle i forhold til at holde styr på hopperne, og interagere med føl og unghestene. Hingstenes adfærd kan muligvis virke dæmpende for hoppernes sociale aktiviteter, men det virkede ikke til, at de dominerede hopperne, og hingstene blandede sig ikke aktivt i interaktioner mellem hopperne
I de grupper, hvor der ikke var nogen hingst med, var det hoppegrupper med føl, som havde det bedst med hinanden. Jo flere føl der var tilstede, jo mere faldt niveauet af aggressivitet. Nærværet af føl bevirkede, at aggressionerne blandt hestene havde en lavere frekvens end i de grupper, hvor der kun var hopper til stede.
De fleste sociale kontakter, som kunne ses i form af leg blandt hestene, eller når hestene gnubbede hinanden (allgrooming), fandtes i grupper med en stor andel af ungheste. Dette var antageligt på grund af, at de unge heste prøvede at knytte bånd med andre heste. Senere gnubbede de hinanden mindre, men de havde visse favoritheste, som de var omkring det meste af tiden. Den mest aggressive flok, var gruppen af åringer, som ikke kendte hinanden, eller der hvor grupperne var små og ustabile. Den bedste måde at skabe harmoni i en flok af ungheste, er ifølge Hrefna Sigurjónsdóttir at have en voksen vallak til at gå sammen med dem.
Forskerne fandt også frem til, at hvis hestene skulle trives bedst muligt, var det afgørende at holde gruppen så stabil som muligt. Jo større stabilitet, des mindre aggressivitet fandtes der blandt hestene. Årstiden havde også betydning, den største andel af aggressioner var om vinteren, mens forår var tidspunktet for de færreste konflikter.
Det er vigtigt for hesteejere at være opmærksomme på sammensætningen af gruppen og planlægge den godt. Hestevelfærd hænger sammen med fravær af aggressioner, og det at skabe rige muligheder for sociale interaktioner mellem hestene. Forskerne håber på at disse resultater vil opmuntre hesteejere til at ændre deres hestehold således, at aggressionsniveauet holder sig på et minimum. Det vil øge de muligheder hestene har for at interagere med hinanden, og dermed forbedre hestenes velfærd.
Hrefna Sigurjónsdóttir fremlagde sit studie på International Society for Equitation Science, ISES konferencen, i 2018 i Rom. Du kan læse mere om ISES konferencen her.
