Anja Hegstrup
I går dukkede en video pludselig op på de sociale medier. Videoen var desværre endnu et alvorligt eksempel på den situation, hestebranchen står i nu. Den viser samme rytter på forskellige heste, der alle bliver udsat for grusom ridning og træning.
Rytteren er den 59-årige Cesar Parra, som oprindelig er fra Columbia, men som i 2009 blev amerikansk statsborger. Forinden deltog han i 2004 ved OL i Athen, i 2002 og 2006 ved verdensmesterskaberne og endelig i 2005 i World Cup-finalen.
Han driver to træningscentre henholdsvis i New Jersey og Jupiter, Florida. Med andre ord udadtil en yderst succesfuld person, som hvert år har høstet stor anerkendelse bl.a. med en dansk hest Møllegårdens Fashion e. Florenz/ L’Espoir (opdr. Lone Christiansen), som han blev National Champion med i 2022.
Nyheden om træningsvideoerne spredtes her i Wellington i løbet af i går, torsdag, og det har nu resulteret i, at det amerikanske rideforbund er gået ind i sagen.
“Vi er opmærksomme på den chokerende og afskyelige trænings video, som blev offentliggjort tidligere idag. Vi har rettet henvendelse til FEI og arbejder sammen med dem om at få påbegyndt en undersøgelse af dette. Som rideforbund påpeger vi, at vi tager stærk afstand fra sådanne træningsmetoder, som er mishandling af hesten.”
Således lød det i går fra USEF, det amerikanske rideforbund.
Cesar Parra var allerede i søgelyset for sine tvivlsomme træningsmetoder i 2015, hvor han dog blev frikendt i retten. Her var han anklaget for at have longeret en hest, som under træningen væltede bagover. Hesten blev svært skadet i faldet, men ejeren tabte sagen efter fire års retssag.
“Jeg kunne aldrig drømme om at ville skade en hest.”, udtalte Cesar Parra dengang. Han understregede, at det var frygtelige og usande anklager, der blev rettet mod ham. Nu ser sagen tydeligvis helt anderledes ud, og dagen igennem har videoerne været det store samtaleemne her i Wellington.
Folk er chokerede over de træningsmetoder, der bliver anvendt, men der er desværre ingen tvivl om, at det er almindelig praksis på hans to træningscentre.
Forfatteren af denne artikel er kommet i besiddelse af 72 træningsvideoer som alle desværre er af grusom karakter og beviser at mishandlingen, der finder sted er kontinuerlig.
Nu holder alle vejret her og venter på hvad USEF og FEI beslutter at konsekvensen skal være. En ting er dog helt sikkert; de er nødt til at føre sagen helt til tops, ellers bliver konsekvenserne uoverskuelige for sporten her.
