Chacco Blue populær på embryoauktion

16-01-2020 15:11
Avl

Sidste weekend blev seks ufødte embryoføl solgt på en auktion i Belgien, og her var det kommende føl efter den populære hingst Chacco Blue der fik højeste hammerslag

Copyright Ridehesten.com
Chacco Blue og Alois Pollmann-Schweckhorst ved Falsterbo Horse Show i 2010. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

De sidste par år er interessen for embryoauktioner vokset markant og for belgiske Flanders Foal & Embryo Auction, blev 2020 startet med salget af seks ufødte føl ved en auktion i belgiske Opglabbeek.

Auktionens dyreste embryoføl blev  købt af René og Conny Viscaal fra Stal het Dikkersbos i Holland, hvor den dyreste blev Chacco Blue-afkommet med et hammerslag på 26.000 euro, svarende til lidt over 194.000 danske kroner. Moren til det kommende føl, Soraya de la Pomme, har samme mor som den olympiske hingst  Mylord Carthago. For 12.000 euro købte Viscaal-parret også et ufødt føl efter Cornet Obolensky/Shindler de Muze

Anden dyrest ved auktionen var et embryo efter Chacco Blue/Nabab de Reve, der blev solgt for 22.000 euro. 

Gennemsnitsprisen ved auktionen var 16.333 euro.

Om blot to dage, lørdag d. 18 januar er det tid til den næste auktion som skal afholdes i Norge. Her er et rekordantal på 20 udvalgte embryoner "med verdens førende stamtavler". Derefter er det embryoauktion i De Forenede Arabiske Emirater den 31. januar. 

Se den norske kollektion HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner