CEM breder sig i USA

16-01-2009 08:05
Avl
En amerikansk frieserhingst er blevet sat i karantæne i Outagamie County, Wisconsin, efter at den testede positiv for CEM - se webTV klip.

Det amerikanske CEM-udbrud omfatter nu mindst 272 heste i 38 stater ifølge USDA. Det første tilfælde af CEM i USA, som ellers har haft status som CEM-fri, skete i midten af december, hvor en Quarter Horse hingst på en hingstestation i Kentucky testede positiv for CEM under rutinetest i forbindelse med eksport af sæd til EU. National Veterinary Services Laboratories i Ames, Iowa, indrapporterede CEM-testresultat i mandags. Den 13-årig frieserhingst blev sat i karantæne den 5. januar 2009, da Wisconsins veterinærdirektorat opdagede, at hingsten havde været på en Wisconsin hingstestation samtidig med den hingst, der senere blev flyttet til hingstestationen i Kentucky. Wisconsins statsveterinær, Robert Ehlenfeldt, understregede, at hesteejere ikke behøver at få heste testet på egen hånd. Hvis statsveterinærens undersøgelse viser, at en hest er blevet udsat for smitte, så bliver hoppe- og hingsteejere underrettet direkte. Ehlenfeldt satte 17 heste på 11 gårde i karantæne den 5. januar, da de havde været udsat for smitterisiko fra en af de syv CEM-smittebærende hingste i Kentucky og Indiana. Det drejer sig om den føromtalte frieserhingst samt 16 hopper. Kilde: The Horse Se webTV klip med Kris Fulwiler som opdrætter friesere i Wisconsin - klik på linket under billedet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner