Bustur til VM i Verden

14-07-2009 10:05
Et weekendophold i det tyske hestemekka Verden arrangeres igen i år af Dansk Varmblods region 7 den 6.-9. august

Vi skal heppe på de nu udtagne ekvipager i VM-klasserne og ellers se dressur på højt plan. Samtidig er der mulighed for, at se hannoveranerforbundets championater i spring for 5-, 6- og 7-års heste. Vi har afrejse fra Nordjylland torsdag ved middagstid og lander ved hotellet om aftenen. Vi plejer at kunne nå lidt aftensmad i restauranten ved siden af (et tilbud til de, som har lyst). Fredag kører vi til stævnepladsen og ser på heste hele dagen og fredag aften vil vi forsøge at arrangere fællesspisning for alle interesserede (dette er ikke inkluderet i prisen). Prisen på turen er 1500 kr. og inkluderer bus, hotel samt entré til pladsen alle dage. Betaling sker ved tilmelding og der kan indbetales på konto 3698 3698102748 (husk navn). Arrangørerne i Verden har gennem årene gjort meget for at tage højde for vejret, og vi forventer derfor også i år, at kunne sidde under halvtag. Pladsen, hvor stævnet foregår, er meget stor, og du/I bør derfor være forberedte på al slags vejr dvs. paraply og solcreme som minimum. Tilmeldingen er allerede i fuld gang, så har du lyst til en fælles tur med højt humør, vil vi glæde os til din tilmelding. Er du ny i DV, er dette en fantastisk måde at møde andre avlere og ryttere på. Du kan tilmelde dig hos Helle på 22984021 eller skrive en mail til hje@kmd.dk. Efter tilmelding vil du modtage en mere detaljeret opsamlingsplan og yderligere info om turen – dette når vi kommer lidt tættere på.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner