Brug pisken? Ikke hvis du vil vinde!

30-07-2013 13:10

Signe Wiese

Et studie fra Hartbury College i Gloucestershire, England har vist at der er en sammenhæng mellem brugen af pisk og nedrivning i springning. Konlklusionen er: Springheste præsterer bedre uden brug af pisk

Copyright Ridehesten.com

Konferencen ISES (International Society for Equitation Science) havde i år adskillige interessante emner på programmet, og et af dem var: Er der en sammenhæng mellem brugen af pisk og resultatet i springning?

Baggrund
Ny forskning om brugen af pisk i galopløb har vist at der ikke er nogen positiv forbindelse mellem brugen af pisk og hestens placering. Denne forskning har bl.a. ført til nye regler vedr. brug af pisk i væddeløb i flere lande.
Engelske forskere har undersøgt om noget lignenden gør sig gældende indenfor springsporten. Ligesom i mange andre af ridesportens discipliner er det forholdsvis almindeligt at ride med pisk i springkonkurrencer både på amatør- og eliteplan. Flere amatørryttere red med pisk, brugte den og kom banen rundt uden fejl. Selvom professionelle ryttere red med pisk mere sjældent, og også brugte den mindre red de ikke forholdsmæssigt flere 0-runder når de brugte pisken. 
Catherine Watkins fra Hartpury College i Gloucester præsenterede resultatet af undersøgelsen på konferencen "2013 International Society for Equitation Science (ISES) conference".

Metode
Forskerne observerede 229 ikke-elite og 229 elite springryttere ved engelsk springkonkurrencer. De registrerede hvor mange, der red med pisk, brugen af pisk, tøjleføring (samlede rytteren tøjlerne i den ene hånd når pisken var i brug). Forkserne fandt at ikke-elite ryttere var mere tilbøjelige (69%) til at ride med pisk end eliteryttere (62%). Sandsynligheden for at opnå en fejlfri runde var mindst for ryttere, der brugte pisken, lidt større for ryttere der blot red med pisken, og størst for eliteryttere, der red med pisk, men ikke brugte den.

Ikke i overenstemmelse med gældende regler
Udover at se på antallet af fejl og 0-runde, sammenholdte forskerne også brugen af pisk med gældende regler for engelsks springsport. - For dem, der ikke er bekendte med reglerne, lyder de: Misbrug eller overdreven brug vil ikke blive tolereret, pisken bør ikke anvendes mere end tre gange når man er redet ind i arenaen, og pisken bruges kun når rytteren tager hånden af tøjlen. På trods af disse regler observerede Catherine Watkins og hendes kollegaer at de havde set; - en del misbrug eller ovendreven brug af pisk på konkurrencebanen. - Undersøgelsen vidst 38 tilfælde hvor pisken blev brug som afstraffelse eller ikke blev brug ved forhindringen. Ud af alle de observerede ryttere fik ingen en påtale for misbrug af pisk.

Opsummering
I de 458 runder der blev observeret red 65,5% af rytterne med pisk, og 20,7% af dem, der red med en pisk, brugte den. Sandsynligheden for at en ikke-eliterytter brugte pisken var dobbelt så stor som sandsynligheden for at en eliterytter brugte pisken.
Det blev diskuteret om niveauet af viden og erfaring redicerede sandsynligheden for at pisken kom i brug. En alternativ forklaring kunne være at eliteryttere rider på bedre og mere atletiske heste, der simpelthen ikke har det samme "behov" for pisken.
- Dem der brugte piske havde statistisk en mindre chance for opnå en fejlfri runde...eliteryttere havde statistisk set en større sandsynlighed for at få fejl når de brugte pisken, forklarede Catheringe Watson bl.a.

Kilde : Pressemeddelelse fra ISES 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner