Trine Askjær-Jørgensen
Den 1. september 2025 træder nye ændringer til dressurbedømmelser i kraft med øget fokus på hestevelfærd samt rytterens indvirkning og evner. Formålet er at sikre, at god ridning, korrekt uddannelse og harmonisk samarbejde mellem hest og rytter kommer først.
På Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde i april fortalte formand Kimi Gerd Nielsen, at man i dressurudvalget under forbundet arbejdede på højtryk for at lave ændringer til dressurbedømmelser, som skal bidrage til at forbedre hestevelfærd i en tid, hvor der er stort fokus på dette. Den måde, hvorpå dressurbedømmelserne er stykket sammen, og hvordan dommerne dømmer, er i høj grad med til at forme dressuren. Det, dommerne honorerer i bedømmelserne, træner rytterne efter og prøver at opnå.
– Vores intention med ændringerne er at sætte mere fokus på god hestevelfærd i bedømmelserne og på rytterens evne til at læse sin hest og til at fremvise den på en måde, hvor hesten går korrekt i forhold til vores fordringer, forklarer Kimi Nielsen.
Der er ikke ændret på fordringerne, hvilket vil sige, at hesten skal gå på samme måde som hele tiden beskrevet, men med disse ændringer bliver der sat mere fokus på de punkter, man gerne vil fremme, og det bliver lettere for dommerne at skille tingene ad, fordi karaktererne er mere specifikke.
– Det vil betyde, at de bedst placerede er dem, der kan fremvise heste, som går i et godt samarbejde med deres ryttere og for fine hjælpere, siger Kimi og tilføjer: – Vi håber, det også vil have en opdragende effekt, så rytterne lægger mere fokus på disse ting i deres træning og er mere opmærksomme på, om deres heste rent faktisk er med på legen, trygge og afspændte, fordi man ved, at man bliver belønnet for det, når man kommer i byen.
Med en rytterkarakter med koefficient 5 bliver der sat meget mere fokus på rytterens evne til at håndtere sin hest og situationen på så positiv en måde som muligt.
– Der kommer større fokus på rytterens evner, hvor det måske tidligere er kommet til at handle mere om, hvilken hest der var mest talentfuld. Det hænger også sammen med, hvordan hestene har udviklet sig gennem avlen, men nu kommer det til at handle mere om, hvilken rytter der er dygtigst til at klæde sin hest på til opgaven og vejlede den, uddyber Kimi.
Essensen af fordringerne skal i højsædet
Dressurudvalget har arbejdet hurtigt og effektivt med at udvikle og afprøve disse ændringer, som træder i kraft i sensommeren 2025. 4-stjernet international dressurdommer og overdommer i Dansk Ride Forbunds regi, Christine Winther Prip, er primusmotor på ændringerne og har i juni sammen med dressurudvalget introduceret dommerstaben til dem.
– Folk har taget virkelig godt imod de ændringer, vi har lavet, og det er dejligt, at der er bred opbakning, indleder hun og fortsætter: – Selvom ændringerne kommer, fordi der er meget fokus på hestevelfærd, så er det også nogle tanker, vi er mange, der i forvejen har gjort os. De etiske retningslinjer og fordringer, vi allerede har, er rigtig gode, men det er vigtigt at skabe et format, der vægter de grundlæggende, essentielle dele af fordringerne og træningsskalaen på en sådan måde, at vi ikke kan undgå, at bedømmelserne kommer til at følge fordringernes grundessens.
Christine understreger, at rigtig meget af den spændingsadfærd og de mundproblematikker, man ser på alle niveauer, stammer fra manglende selvbæring og selvbalance i hesten, hvor rytteren indvirker konstant på kontakten uden at komme derhen, hvor hesten igen får ro til selv at balancere uafhængigt af rytterens hånd.
– Først når rytteren formår at få balanceret og løsgjort sin hest, kan den bevæge sig frit uden blokeringer fra rytterens indvirkning, hvorfor selvbæring og afspændthed får langt større indflydelse på resultatet i det nye format. Ligesom der er stor vægt på, hvordan rytteren løser opgaven, da det i sidste ende er frugten af rytterens arbejde, der skal bedømmes, siger hun.
Disse ændringer bygger på almen rideteori som beskrevet i DRF’s fordringer i dressur, der er grundlaget for alle dressurbedømmelser, og som alle ryttere, trænere og dommere bør kende og læse.
To gennemgående ændringer implementeres
Det nye format har til formål at sikre god og korrekt uddannelse. Udover ordlyden i selve protokollerne er der udarbejdet officielle guidelines til dommere og ryttere, som tager udgangspunkt i fordringerne, men hvor det er helt tydeligt, hvad der er fokus på.
Der er tale om to ændringer. Den ene er, at øvelsen, hvor hesten på en halv 20 meter volte skal strække sig frem og ned til kontakten i trav, bliver implementeret i samtlige programmer fra LB- og op til Grand Prix-niveau. Øvelsen kommer til at ligge som den sidste inden midterlinjen i alle programmer og vil have koefficient 2.
– Det handler om at få demonstreret evne til at vise afspænding og generelt løsgjorthed hos hesten, forklarer Christine.
Den anden er, at der er lagt op til en tydelig og klar kommunikation i bedømmelserne med flere og mere nuancerede kvalitetskarakterer til sidst i programmerne. Fra LB-niveau og opefter vil der fremover være syv samlede karakterer på protokollerne fremfor de nuværende 4-5. Karaktererne vil grundlæggende ligne hinanden på tværs af alle programmerne, men vil selvfølgelig afhænge lidt af sværhedsgrad, da man eksempelvis ikke taler om samling i LB.
På LC-niveau og derunder tilrettes ordlyden i de sidste karakterer, men ellers forbliver de nogenlunde, som de plejer, fordi der ikke er tale om spændstighed på det niveau. Her er det vigtigere, at rytteren viser forståelse for korrekt indvirkning på en hest/pony, der går med en stabil og let kontakt.
Gangarter og spændstighed næsten, som vi kender det
Den første karakter på de fremtidige protokoller er gangarter, ligesom det plejer at være. Der er arbejdet lidt med formuleringerne til den officielle guideline, men på protokollen kommer det til at lyde: Hesten arbejder med rentaktede, frigjorte og regelmæssige gangarter i et korrekt, naturligt bevægelsesmønster. Karakteren vil fremover have koefficient 1 og kommer altså til at tælle halvt så meget, som den tidligere har gjort, fordi hestens gangarter allerede er en væsentlig del af alle øvelserne i programmet.
– Vi har uddybet i guidelinen, hvordan vi gerne vil se hestene bevæge sig, og der er blandt andet fokus på, at hestens naturlige bevægelsesmønster bibeholdes. Det vil trække tydeligt ned i bedømmelsen, hvis der vises en konstrueret forbensbevægelse med den effekt, at hestens piber på for- og bagben ikke arbejder parallelt i trav og/eller overkadanceret eller anden kunstig funktion, som udtrykker, at uddannelsen af hesten er på afveje, fortæller Christine.
Den anden karakter er spændstighed, som man også kender fra tidligere. Den lyder: Hesten arbejder med energi, afskub og smidighed, korrekt sporing, engageret bagpart og elastisk ryg med løsgjorthed i hele kroppen uden blokeringer. Den arbejder i selvbalance med bæring og aflastning af forparten og korrekt samling (afhængigt af sværhedsgrad). Karakteren har koefficient 2 og vægtes altså, som den plejer.
Kontakt, form og positiv accept
De næste karakterer er alle nye. Den karakter, der tidligere hed Lydighed, er blevet inddelt i tre separate karakterer: Kontakt, Form og Positiv accept. De vægtes alle højt, så den ene karakter, der før talte dobbelt, får pludselig meget større betydning.
Den første af de nye karakterer, Kontakt, lyder: Hesten arbejder overordnet med lukket og rolig mund og søger kontakten med let sug på biddet, i en afspændt og tillidsfuld kontakt til rytterens hånd. Hesten arbejder i selvbalance uden at læne sig i kontakten. Karakteren har koefficient 3.
– I bund og grund er det helt basalt og også noget, vi har forholdt os til før. Nu har dommeren med denne karakter bare mulighed for klart at kommunikere, hvad vedkommende ser. Så vi tydeligt kan vise, at hvis hesten har et grundlæggende problem i kontakten, får den også en lav karakter. Går den omvendt med en rigtig fin, blød og tillidsfuld kontakt, får den en høj karakter, forklarer Christine.
Den fjerde karakter, Form, lyder: Hesten arbejder med næseryggen lidt foran eller i lodret plan med plads til let åben ganache. Nakken er som udgangspunkt det højeste punkt uden modspænding i muskulatur eller spænding i underhalsen. Rammen ændres klart svarende til graden af øgede gangarter (afhængigt af sværhedsgrad). Karakteren har koefficient 3.
– Form og kontakt hænger langt henad vejen sammen, men vi ser også indimellem heste, der har en rigeligt rejst hals af natur, som stadig går med en rigtig fin kontakt. Vi har delt karaktererne op for at kunne kommunikere, hvor problemet er. Er hesten dyb fortil, krøller den sig eller bliver den trukket sammen, skal vi kunne vise, at det ikke er okay, siger Christine.
Den femte karakter, Hestens positive accept af hjælpere, omfatter samarbejdet mellem hest og rytter, korrekt, grundlæggende arbejde, tillid med blødhed i hestens udtryk og krop, energi, overskud og lethed ved øvelsernes udførelse samt fravær af akkumulerede stressmarkører. Denne karakter har koefficient 4 og vægter altså højt.
Nederst på protokollerne vil der desuden være en lille guide, hvor nogle af disse ting adresseres, og der bliver en såkaldt firewall ift. helt åben mund hos hesten i en hel øvelse. I sådanne tilfælde kan der maksimalt gives en karakter på 5. Det er også uddybet, at gennemgående piskende hale sammenholdt med spændt overlinje og udtryk, anspændt vejrtrækning sammenholdt med et anspændt udtryk, heste med utilpas udtryk eller heste, der tydeligt stresssveder sammenholdt med anspændthed, gennemgående anstillet kandarstang samt tydelig modstand og ubehag i kontakten alt sammen trækker ned i bedømmelsen.
– På den måde italesættes stressmarkører tydeligt på alle protokoller, fortæller Christine.
Rytterens indvirkning og tilgang
– Tidligere har vi skullet dømme meget efter effektivitet hos rytteren; om man kom igennem med det, man gjorde. Det vil sige, at spændte hesten f.eks. over omgivelserne, så man fik fejl, blev det trukket ned uanset, om rytteren håndterede situationen på en god eller dårlig måde. Vi savnede altså en karakter med fokus på, hvordan rytteren helt lavpraktisk håndterer situationen. For at imødekomme dette har vi delt rytterkarakteren op i to, forklarer Christine.
Den første af de to karakterer hedder Rytterens opstilling og handler alene om, hvordan rytteren formår at sidde på hesten. Den lyder: Rytterens evne til at følge hestens bevægelser. Hjælpernes finhed og blødhed. Evne til at kommunikere med små hjælpere. Rytterens korrekte, vertikale opstilling. Rytterens evne til at opretholde uafhængig selvbalance på hesten uden at holde balancen i tøjlen. Karakteren har koefficient 2.
Den anden karakter om rytteren – og den sidste af dem alle – hedder Rytterens indvirkning og lyder: Rytterens positive indvirkning og evne til at finde gode løsninger. Hjælpernes korrekthed og rytterens evne til at fremvise hesten ifølge træningsskalaen. Rytterens evne til at give efter og hjælpe hesten til at finde sin selvbalance. Rytterens overblik. Rytterens evne til at løse evt. opståede spændinger hos hesten på en positiv måde. Rytterens evne til at tillade hesten at arbejde elastisk gennem hele kroppen uden blokader opstået af rytterens forholdene hjælpere/hånd/indvirkning. Karakteren har koefficient 5 og vægter dermed højt.
– Denne karakter vil i høj grad være med til at sætte den gode ridning forrest, fordi der kommer så meget fokus på rytterens evne til at hjælpe hesten med at spænde af og balancere sig. Den gode ridning skal stå først, og kvaliteten af hesten skal først betyde noget, når det grundlæggende er på plads. Det er det, vi prøver på at opnå, fortæller Christine.
Positive tendenser betaler sig
De nye slutkarakterer er blevet testet på forskellige niveauer, hvor dommere har siddet som en tilføjelse til klassens dommer og dømt efter de nye protokoller, hvorefter man har sammenlignet resultaterne af de to bedømmelsesmetoder.
– De forsøg, vi har lavet, har vist, at når nogen udviser en positiv tendens i forhold til hestevelfærd, så ligger de nemt 2-3% højere end normalt, og hvis der er en negativ tendens, ligger de tilsvarende lavere og nogle gange mere endnu. Så vi får skilt det hele lidt mere ad og gjort det mere klart, hvilken retning vi skal i, forklarer Christine.
De ekvipager, der ligger midt i feltet, vil stadig ligge på nogenlunde samme procent, men der er stadig en klar indikation ift. positiv og negativ tendens hestevelfærdsmæssigt. Ekvipager, der bevæger sig i den rigtige retning, får måske 1% mere, og ekvipager med en kun lidt negativ tendens får tilsvarende lavere.
– En stor styrke ved dette format er den kommunikative del, som er meget tydelig, fordi vi nu har nogle parametre, som er meget specifikke, siger Christine og tilføjer: – Det kan være, at systemet bare spiller, når vi tager det i brug, men vi er selvfølgelig åbne for, hvis noget skal rettes til. Jeg tror og håber på, at den korrekte uddannelse, letheden, harmonien og selvbæringen vil komme mere i fokus i ridningen igen. Selvfølgelig skal vi stadig honorere kvaliteten i hesten, men den gode ridning og korrekte uddannelse skal til enhver tid vægtes først.
– DRF’s dressurudvalg og administration har gjort et stort og målrettet stykke arbejde med at udvikle de nye bedømmelsesformater. Jeg oplever et stærkt og engageret samarbejde mellem alle, der er involveret, og det viser, at vi står sammen om at tage ansvar for vores fælles værdier om god hestevelfærd. Nu håber jeg, at både ryttere og trænere også vil tage godt imod formaterne, så vi i fællesskab hele tiden kan udvikle sporten og sikre, at hestenes trivsel er i centrum både til træning og i konkurrence, supplerer Kimi.
Flere spændende tiltag på vej
I rideforbundets regi har man flere spændende tiltag på vej. Man arbejder bl.a. i at indføre en form for introduktionsprogram til stævner, hvor der vil være to heste på banen ad gangen, og man ikke rider et bestemt program eller øvelser bestemte steder, men får instruktioner undervejs med fokus på afspændthed og tillid. Det er tiltænkt alle typer af ryttere og heste, og fokus er ikke på hestens kvalitet, som man kender det fra championater.
– Det skal handle om at komme ud og få en god oplevelse, hvor der er plads til, at man kan få hesten gjort tryg inde på banen. Det vil nok være noget med en masse overgange og lignende, så man prøver på at få gjort noget positivt for hesten, forklarer Christine.
Man vil formentlig også implementere children-formatet på en måde – ikke som sådan for aldersgruppen, men konceptet, hvor programridningen og kvaliteten af rytterens ridning hver især tæller 50%. Rytterens opstilling, præcision, det generelle indtryk, og hvordan man bruger sine hjælpere, vægtes højt i dette format.
– Vi tænker også i retningen af at lave noget, hvor man måske først skal håndtere hesten fra jorden og vise, at den er afspændt og fokuseret, inden man rider. Tiden må vise, hvad det bliver til, slutter Christine.
