Brogaarden giver stipendie til jordbrugsteknolog

17-09-2020 13:00

Brogaarden, Pressemeddelelse

I morgen tildeles jordbrugsteknolog Nanna Larsen Dalmose, ”Brogaardens PBA Stipendiat”.  Det er anden gang, at Brogaarden tildeler en studerende stipendiatet, som har til formål, at hjælpe den studerende til de bedst mulige forudsætninger for, at kunne fokusere på læring og dygtiggørelse på vej frem til bachelorgraden med speciale i hesteernæring

Copyright Ridehesten.com
Nanna Larsen sammen med dyrlæge, ph.d. Frederikke Lindenberg, Brogaarden
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stipendiat til en værdi på kr. 52.500,00 tildeles den bachelorstuderende Nanna Larsen Dalmose, som studerer til jordbrugsteknolog.  Stipendiet givers af foderfirmaet Brogaarden. 

Udover en kontant betaling på 3.500,00 kr. pr. måned, er den studerende sikret en praktikplads i Brogaardens rådgivningsafdeling som led i uddannelsens tredje semester.

Der følger ingen pligter med stipendiatet, men modtageren opfordres til, at deltage aktivt i virksomhedens events og udstillinger allerede under de to første semestre. Elevens engagement i denne første periode, kan få afgørende betydning for praktikforløbets succes.

– Hvis eleven i det første år holder sig opdateret om vores aktiviteter og sætter sig ind i vores produkter og filosofi, så er forudsætningerne for at eleven kan skabe værdi, både for os og i sin opgaveskrivning, under praktikforløbet væsentlig højere, end hos praktikanter, som ”kommer ind fra gaden”, siger Rolf Momberg-Jørgensen, som er ejer samt salgs- og marketings direktør hos Brogaarden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er i en branche, som de seneste 15 år, har gennemgået en rivende udvikling, og hvor kundernes forventninger og krav til faglig kompetence hos virksomhederne hele tiden er vokset. Det er en positiv udvikling, som har afgørende betydning for trivslen hos dyrene som vi har i vores varetægt. Det er en stor glæde, at vi med stipendiatet kan bidrage aktivt til at en studerende allerede i uddannelsesforløbet kommer helt tæt på os, og dermed er bedre klædt på i sit fremtidige virke, siger Rolf Momberg-Jørgensen, en af Brogaardens ejere.

Målet med hele forløbet er, at eleven skal komme mere ”erhvervsklar” ud på den anden side, og gennem 1½ års erfaring have fået en stærk tilknytning til både faget og virksomheden.

– Det betyder virkelig meget for mig at have fået denne mulighed, siger Nanna Larsen, som allerede har stor viden om ernæring af heste fra studierne til jordbrugsteknolog og tidligere husdyrvidenskab på Københavns Universitet. 

– Der er dokumenteret mange sammenhænge mellem fodring på den ene side, og trivsel, sundhed og sygdom på den anden. Jeg håber gennem min uddannelse og tilknytning til Brogaarden, at kunne dygtiggøre mig omkring fodring i både teori og praksis og derigennem være med til at gøre en positiv forskel for hestenes sundhed i fremtiden, afslutter Nanna Larsen.

//Pressemeddelelse 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner