Anja Hegstrup
Når man kører ud af Wellington i retning mod Loxahatchee, føles det lidt som en helt anden verden, der åbner sig for øjnene af én. Her er frodigt, stille og på alle måder bare mere ydmygt. De store tocifrede milliondollarhuse og farme bliver erstattet af mindre prangende byggerier, og pludselig er man faktisk i stand til at høre alle de tropiske lyde. Netop herude i det landlige område finder man Endel Ots og ja, man fristes næsten til at sige, hele Danmarks Bohemian.
De to må siges at være på en spændende rejse sammen, og om få uger skal de til start ved deres første stævne, Palm Beach Dressage Derby. Ridehesten fik en lang snak selvfølgelig om Bohemian e. Bordeaux/ Samarant, men også om forventninger og alt det, der ellers følger med, når man nu er den nye rytter på en meget kendt hest.
Endel Ots, 38 år, er født i Wisconsin og var ifølge ham selv en rigtig bonderøv. Han begyndte at ride, da han var otte år, og hans store drøm var at blive international dressurrytter. I en alder af 23 år fik han mulighed for at træne hos tyske Hubertus Schmidt. Dette blev så at sige starten på hans internationale karriere, og i 2011 blev han tilbudt at træne hos et af sine andre barndomsidoler, nemlig danske Lars Petersen i Wellington.
– Jeg så VHS-optagelser af Lars' kür, indtil videobåndene var slidt op! Det, hvor han lavede toerchangementer og red direkte ind i etterchangementer, var for mig det vildeste! Han var en gud i mine øjne, fortæller Endel, der nu selv har en lang perlerække af resultater bag sig både i ind- og udland. Han driver i dag Ots Dressage og er bosat i Wellington med sin kæreste, som faktisk kommer fra Vejle.
Men tilbage til hovedpersonen i denne artikel, nemlig Bohemian.
– Ja, stalden og faciliteterne er jo ikke så luksuriøse som i selve Wellington, siger Endel næsten undskyldende, da jeg møder ham, men her er en fantastisk ro, som man ikke finder så mange andre steder i byen.
Måske er denne ro præcis det, som Bohemian har brug for efter et kaotisk år med flere ryttere, ejere og stalde at forholde sig til. Bohemian, eller Bo, som han også kaldes, kigger nysgerrigt ud af boksdøren med ørerne fremme. Der er absolut ingen tvivl om, at han er kongen i stalden – og han ved det. Han ser fantastisk ud og virker helt tilfreds med sit nye liv.
Mængden af spåner, der er fyldt i hans boks, rækker nemt til tre bokse, og her er hø ad libitum. Gulerødderne kommer i en lind strøm, men "no apples" siger Pablo, der passer Bohemian. Ikke fordi han ikke må få dem, men som han siger, "dem ved han ikke, hvordan man spiser". Der er ingen tvivl om, at Bo bliver forkælet dagen lang.
Vi taler videre udenfor i de tropiske omgivelser, mens Bohemian roligt græsser ved siden af os kun i grime og træktov – uden nogen form for klokker eller gamacher.
– Han skal have lov at være hest så meget som muligt, siger Endel, der sikkert kan se min undren.
– Lydene fra dyrene her kan godt engang imellem gøre ham lidt nervøs, men for hver dag der går, bliver det mindre og mindre, fortsætter han.
Føler du, der hviler et stort pres på dig nu?
– Altså lige da nyheden kom ud om, at jeg skulle ride Bohemian, ringede en amerikansk Grand Prix-rytter til mig. Hun lykønskede mig og sagde i det samme: "Jeg er glad for, det ikke er mig – der er ingen måde, du kan vinde det her på! Hvis det går godt, vil det hedde sig, at det er på grund af hesten, og hvis det går dårligt, vil folk sige, "Ja, men han kan jo heller ikke ride den". Selvfølgelig rammer det mig, men på samme tid har jeg jo allerede vundet, i og med jeg har fået lov at ride Bohemian i det hele taget, siger Endel.
Hvordan håndterer man presset og ikke mindst de sociale medier, som kan være ret barske?
Endel fortæller, at han gør brug af en sportshypnotisør, som virkelig hjælper ham med at slippe de dårlige tanker, men ellers tager han og Bohemian det stille og roligt – en dag ad gangen.
– Hvis alt klapper i år, er det jo en fuldstændig fantastisk historie, og jeg tror virkelig, der er en chance for Paris, siger han. Derfor har han lige siden sin første dag på ryggen af Bohemian indtalt en slags dagbog over hver dags ridt. Hvad der kunne være bedre, hvad der blev arbejdet på, hvad der lykkedes, ikke lykkedes osv. Ideen er, at dagbogen bliver i tråd med Klimkes "Ahleric – tilblivelsen af en verdensmester", hvis det altså bliver et OL vel at mærke.
Da talen falder på, hvor stor magt de sociale medier har, er der ingen tvivl om, hvor ærgerlig han er over, hvor meget det fylder: – Især fordi det godt kan føles som om, folk bare venter på, at man fejler, siger han. Endel synes faktisk, folk var ret hårde ved Dong Seon Kim, som købte Bohemian af Dufour dengang.
– Det handler jo egentlig bare om, at vi alle prøver at gøre vores bedste.
Heidi Humphries, ejeren af Zen Elite Equestrian Center og dermed også Bohemian, er fuldstændig afslappet med, om det bliver Paris i år eller ej. For hende er det bare vigtigt, at Bohemian er glad og ikke bliver presset. Endel siger, det for hendes vedkommende bunder i stor respekt for de ældre dressurheste. Hun har en farm i Fort Lauderdale, og helt tilfældigt er navnet Zen Elite Equestrian Center ikke. Zen er en form for buddhistisk meditation og handler bl.a. om at slappe af og ikke bekymre sig om ting, du ikke kan ændre, og at fokusere på processen i stedet for resultatet.
Denne filosofi mærker man også er integreret i Endel
– Vi kommer til at lave fejl, men jeg har ikke tænkt mig at slå mig selv – eller Bohemian – oven i hovedet over det. Det, der skal ske, vil ske, og for et år siden skrev jeg en slags liste over fremtidige mål. Et af dem var: Skaf en hest til Paris, og nu er han her! Jeg har en rigtig god følelse med det hele, men om jeg får ret, vil kun tiden vise, siger han.
Endel fortæller, at han ikke trætter Bohemian med øvelser efter øvelser: – Han kender jo alt, så det handler mest for mig om at holde ham glad og bare stille og roligt finpudse de ting, der kan forbedres. Vi rider mange ture for at "mærke" hinanden og for, at jeg lærer hans reaktioner at kende. Han er en utrolig intelligent hest, og jeg ved, det lyder skørt, men han har virkelig den smukkeste sjæl og ikke mindst de klogeste øjne.
– Jeg tror, det handler om, at han let bliver overstimuleret, når han reagerer, og så har svært ved at være i det. Jeg ser slet ikke den hest, andre siger, han er, tilføjer han.
En ting er helt sikker: Bohemian har endelig fået sit "forever home", og om Paris er i kortene, vil kun tiden vise. Foreløbig glæder vi os bare til om små to uger, når de sammen skal teste formen.
