Astrid Ø. Sørensen
Et af dansk springsports vigtigste mål for i år var at kvalificere et hold til Nations Cup-finalen i Longines EEF-serien 2024 – og det lykkedes i juni måned i år. Nu var turen så kommet til det længeventede højdepunkt, hvor landstræner Bo K. Møller og fem danske springryttere fra seniorbruttotruppen var taget afsted til polske Warsaw for at kæmpe for en podieplads.
Efter torsdagens og fredagens springklasser satte landstræneren det endelige finalehold, der bestod af Zascha Nygaard Lill, Caroline Rehoff Pedersen, Lars Bak Andersen og Søren Møller Rohde, mens Laura Baaring Kjærgaard blev reserve.
De fire ryttere skulle i dag i aktion i to runder over de 155 cm høje forhindringer, og det blev en blandet affære, men med mange vellykkede ture i blandt. I første runde blev det til otte fejl for årets DM-vinderekvipage Søren Møller Rohde og Grace Ask e. Darco de Revel/ Contender, mens Caroline Rehoff Pedersen på Menconvi PS og Lars Bak Andersen på Catelly e. Catalido/ Ephebe for Ever fik fire fejl hver. Zascha Nygaard Lill fik 12 fejl på Conterno-Blue PS e. Veyron/ Chacco-Blue, men det var kun de tre bedste resultater i hver runde, der talte med.
I anden runde tog både Søren Møller Rohde og Zascha Nygaard Lill revanche og red begge til nul fejl, mens Caroline Rehoff Pedersen havde en fin tur – desværre med et enkelt let nedslag. Lars Bak Andersens ridt bød på flere bomme og talte derfor ikke med i anden runde. Det gav alt i alt det danske hold 20 fejl, og det resulterede i en sjetteplads ud af de 11 finalekvalificerede hold. Sæsonen startede med 40 hold, men kun de 10 bedste samt værtsnationen Polen fik lov at ride i dagens finale.
– Vi kom ikke helt op på podiet, hvilket ellers var målet. Anden runde var rigtig god, men vi manglede nulrunder i første runde. Rytterne red rigtigt godt, men vi manglede lige det sidste. Sørens hest sprang virkeligt godt i dag, og med lidt mere held havde han ikke fået to bomme i første runde. Caroline red super godt i dag og havde kun lette nedslag, så der var flere steder, hvor de ekstra nulrunder kunne være fundet – men i en finale skal der lidt ekstra til, så det var ikke nok i dag, og vi må hjem at arbejde videre, udtaler Bo K. Møller, der dog samtidig slår fast: – Men vi var ikke så langt fra podiet, og vi er godt tilfredse.
Sejr til Italien – afgjort på tid
Det blev det italienske landshold, der tog sejren i finalen med kun otte samlede fejl. De var efter de to runder ligeplacerede med Irland, og derfor skulle én rytter fra hvert af de to hold ud i en omspringning, hvor italienske Piergiorgio Bucci på Hantano e. Quasimodo Z/ Numero Uno var hurtigst. Derfor kunne han sammen med de resterende tre ryttere fra det italienske hold, Giulia Martinengo Marquet, Alberto Zorzi og Emanuele Camilli, ride forrest på æresrunden efterfulgt af Irland, mens det tyske hold blev tredjebedst.
Værd er det også at nævne, at der på det slovenske hold, som endte som samlet nr. 7 lige efter Danmark, var en dansk varmblodsvallak at finde. Det drejer sig om Senjor Catello e. Ci Ci Senjor Ask/ Kanudos XX (opdr. Jørgen Albertsen), der bliver redet af slovenske Dominika Gaalova.
Vintersæson med World Cup
Kalenderen skriver efterår, og Nations Cuppen var sidste store udendørs stævne for det danske landshold; så de første forberedelser til vintersæsonen kan så småt begynde nu. Der er dog et enkelt Nations Cup springstævne med dansk deltagelse tilbage i år, som i sagens natur ikke er en del af EEF-serien. Her er landstrænerens plan, at nogle af de rutinerede ryttere fra bruttotruppen kan få erfaring på nogle af deres yngre heste, men dette er endnu ikke helt planlagt. Derudover venter en spændende World Cup-sæson.
– Vi har tre ryttere i top-200 på verdensranglisten, og det betyder, at vi er sikret at få pladser i de World Cup-klasser, der ligger på denne side af jul. Det kan give værdifuld erfaring til rytterne, og såfremt rytterne holder niveauet på ranglisten, er der også World Cup-stævner i det nye år. 2025 er desuden EM-år, så vi skal allerede nu prøve at bygge nogle stærke og erfarne ekvipager op, lyder det fra Bo K. Møller, der altså forsat får nok at se til, når det gælder dansk springsports fremtid.
