Signe Wiese
Leder du efter en bil til at trække traileren? Eller en familiebil med plads børn, hunde, rideudstyr osv? Eller er det måske en lille smart bybil du er på udkig efter, så er biludstillingen Biler for Alle et oplagt sted at starte Messen Biler for Alle arrangeres af MCH Messecenter Herning og De Danske Bilimportører i samarbejde med Danmarks Automobilforhandler Forening. Det er 7. gang at messen afholdes og 1. gang at den strækker sig over to weekender og på dette års messe præsenteres flere nyheder. I år har arrangørene fx udvalgt to biltyper - grønnere biler og familiebiler - der bliver udstillet i miljøer svarende til de egenskaber, som bilerne har. Familiebilerne er udstillet i et bymiljø med lyskryds, fodgængerovergange, p-pladser og huse med oplevelser for hele familien, herunder fx et stort legeland for børnene. I denne hal findes der ingen traditionelle stande, men i stedet lounges som omringer bymiljøet, således at hvis man står ude i byen og har forelsket sig i en bestemt bil, så kan man lynhurtigt få et overblik over, hvor det pågældende bilmærke står. Grønnere biler er udstillet i en regnskov med vandfald og jungletræer. Også i denne hal findes der ingen traditionelle stande men ens lounges, hvor man har overblik og god mulighed for at få en snak med udstillerne. En anden nyhed er en Carwalk. Her vil bilverdens supermodeller rulle over podiet, på samme måde som det ses i et hvert andet modeshow. Samtidig vil der langs Carwalken være udstilling af luksusmodeller fra alt fra Aston Martins premierebil Virage Volante til den lye Lamborghini Aventador. Her vil også den ikoniske Batmobil være udstillet. Den gæster messen forud for showet Batman Live, som spiller i Jyske Bank BOXEN til januar. Forestil dig de store modeshows i Paris og Milano - med biler. De lange slanke modelben er skiftet ud med de fede hjulbenede modeller, når importørernes superbiler ruller ud på podiet. Carwalken finder sted tre gange dagligt. I samme hal er der desuden mulighed for at se eksklusive drømmebiler. - Vi er meget tilfredse med det store udvalg af nye biler, vi kan præsentere, og stolte af at flere bilimportører igen har valgt at gøre Biler for Alle til ramme for deres Danmarks- og Skandinavienspremierer, siger projektleder Betina Engholm forud for messen. Udover de mange nye biler, er der også et spækket aktivitetsprogram, som blandt andet byder på klassiske biler i DASU Classic Stjerneløbet, hyldest af 100 året for biludstillinger i Danmark med en stor veteranbilsudstilling og et Disney-område med hele universet fra filmen Biler 2 og muligheden for at møde hovedfiguren Lightning McQueen i fuld størrelse. - Hele opbygningen af messen og målet med de mange aktiviteter er at give besøgende en biloplevelse ud over det sædvanlige. Konceptet er helt nyt, og vi har biloplevelser, som aldrig er set magen til i Danmark før, siger Betina Engholm og uddyber: I den sidste weekend er der spænding til det sidste, når afgørelsen på Mekonomen Rally Championship falder. Prøverne køres på udendørsarealet ved messehallerne samt i Herning og omegn. Læs mere om Biler for Alle 2011 via link til højre.