Bestikkelse for stævnedeltagelse

31-10-2007 10:07

Thomas Bisgaard

En række dressurryttere er utilfredse med at blive tvunget til at betale for VIP borde for at få lov til at deltage ved internationale dressurstævner i Tyskland

En række dressurryttere er utilfredse med, at de skal betale store summer for at deltage ved internationale dressurstævner i Tyskland. Især ryttere fra mindre nationer skulle efter sigende betale 3-5.000 EUR, mens ryttere fra store dressurnationer enten rider gratis eller betaler alm. Anmeldelsesgebyr. De store dressurstjerne får ofte penge for at deltage ved stævnerne – mens andre tvinges til at købe VIP borde eller lignende for at få lov til at deltage. Det er den forskelsbehandling en række dressurryttere er utilfredse med. Til Eurodressage.com svarer formanden for FEI´s dressur kommité, Mariette Withages, at FEI er bekendt med problemet. Fremgangsmåden kommer fra springningen, men ifølge Withages, har stævnearrangørerne haft mindre succes med den praksis fordi FEI´s dressurkommité normalt er blevet informeret og har kunnet hjælpe rytterne. Ifølge Whitages er der dog taget højde for denne bestikkelseslignende fremgangsmåde i FEI´s dressurreglement for 2008, som vil forbyde denne praksis. I øjeblikket afventer FEI´s dressureglement endelig godkendelse fra de nationale rideforbund. Kilde: Eurodressage.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner