"Benspænd" giver berøringsangsten et los

23-01-2021 15:07

Pararytter Stinna Tange er netop aktuel i talkshowet "Benspænd", hvor der bliver sat fokus på nogle af de danske atleter, der kæmper om en plads ved de Paralympiske Lege

Copyright Ridehesten.com

Pararytter Stinna Tange der to gange har vundet PL-bronze og to gange VM-guld, vil i den kommende tid være aktuel i talkshowet "Benspænd". Showet bliver vist på de sociale medier hver fredag de næste mange uger og her vil Stinna deltage i fire af dem.

Hvad er "Benspænd"?
"Benspænd" er et talkshow, der sætter fokus på nogle af de danske atleter, der kæmper om en plads til de Paralympiske Lege (PL) i Tokyo til sommer. I programmet nyder man godt af værten, Peter Rosenmeiers twistede humor, personlige erfaringer og ikke mindst evnen til at skubbe lidt til berøringsangsten. ’Benspænd’ er fyldt med humor, uhøjtidelighed og skæve koncepter, som fx den ’Japanske parlør’ og ’Handi-barometeret’. Gæsterne i studiets bløde stole tæller både PL-aktuelle atleter og legender, og det er dialogen med Peter Rosenmeier, der gør os klogere på, hvordan det er at leve med et handicap.

Se andet afsnit herunder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner