Ben Maher holder føring ved EM

25-08-2019 14:10

Britt Carlsen

Søren Møller Rohde og Kim Kristensen fik en god afslutning på deres EM-deltagelse, og så har den sidste linje på banen kostet topryttere en mulig medalje

Copyright Ridehesten.com
Ben Maher er fortsat i front i det individuelle mesterskab.

Banen i første af to runder i afgørelsen på det individuelle europamesterskab i Rotterdam viste sig at være præcist så krævende, som landstræner Bo K. Møller forudsagde før starten. (Hør ham fortælle på Ridehestens Facebook-side).

Hvad Bo ikke fik helt ret i var, at danskerne ikke burde få problemer med vandgraven, da begge fik fejl, netop her.  Søren Møller Rohde og Todt un Prince Ask endte endda i vandet med et plask, men det, og så to tidsfejl, var det eneste Søren fik på banen. Kim Kristensens Albert K satte også en hov i vandet, og så fik han den sidste, store oxer. Det var der mange af de øvrige finalister, som også kæmpede med. I det hele taget blev den sidste linje med oxer til dobbeltspring med lodret ind og stor, bred oxer ud, afgørende for resultatet i den første af to finalerunder. 

12 til finalen
De 12 bedste går videre til den afgørende finale. Det er fortsat Ben Maher (EM-guldvinder fra Herning i 2013) som holder førstepladsen, men han kan ikke tåle et nedslag, såfremt han skal holde sin guld-position. 0,62 fejl har han. Sølvvinderen fra VM sidste år Martin Fuchs og Cloony ligger igen på sølvposition med 3,46 fejl foran Jos Verlooy/Igor, der med fire fejl i dag rykker ned på tredjepladsen. Den regerende verdensmester Simone Blum og DSP Alice er med et fejlfrit ridt rykket op på fjerdepladsen med 6,21 fejl.

Se det foreløbige resultat HER

Copyright Ridehesten.com
Kim Kristensen og Albert K fik også en hov i vandt og så ramte de den sidste forhindring (som så mange andre).
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner