Bechtolsheimer køber ny hest

06-10-2009 19:03
Familien Bechtolsheimer i England har købt ny hest til Laura, der med Mistral Højris og Andretti er engelsk landsholdsrytter. Den ny hest er svenske Tellwell
Copyright Ridehesten.com
Tellwell og Birgitte Kjellin ved UVM i Verden 2006 (Foto: Ridehesten.com).

Den 9-årige svensk varmblods vallak Tellwell e. Tip Top/Bayard er solgt til Laura Bechtolsheimer, England. Tellwell ejedes af dressurrytter Birgitta Kjellin og den svenske hestehandler Johan Ifverson. Tellwell er avlet af Susanne Johnsson i Sverige og har tidligere deltaget ved ungheste-VM i Verden med Kjellin, der også har startet hesten i det svenske Breeders' Trophy og været i finalen som både 5-, 6- og 7-års. Ved UVM 2006 i Verden sluttede ekvipagen på en sjetteplads. Sidenhen er Tellwell flyttet til Tyskland for at fortsætte sin uddannelse under svenske Patrik Kittel i Appelhulsen. Med sin ny rytter vandt Tellwell 2009 Medien Cup Grand Prix kvalifikationen i Wiesbaden med 71.800%. Det blev desværre heller ikke denne gang til nogen ny dansk hest til familien Bechtolsheimer, der også har købt et rødt hoppeføl e. Michellino fornyligt. Føllet er KWPN-registreret og har Idocus som morfar og er købt hos avleren, den hollandske dressurrytter Coby van Baalen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner