Signe Wiese
Ved Baltic Cup's 1. afdeling, der blev afholdt hos Grevagården Ryttarförening i Sverige har de dansek ryttere alle stævnet dage vist gode takter, og stilen blev holdt helt til den sidste klasse. Stævnet hollandske banebygger Marinus Voss gjorde sit til at udfordre de unge ryttere, men alligevel blev det til adskillige danske topplaceringer. Tvillingesøstrene Benedikte og Anna Kristine Truelsen forsvarede på bedste vis de danske farver. Benedikte blev nr. 2 på Frodo Baggins, og Anna Kristine blev nr. 5 på Castleview Max i søndagens Grand Prix-klasse for kat. II. I Grand Prix'en for kat. I blev bedstplacerede dansker Josefine S. Larsen på Broad Way, der sluttede på 9. pladsen. I søndagens Grand Prix for kat. III-ponyerne red Josephine Bøgh sig ind på en fornem 2. plads med Bakkegaardens Coco Casino. Alt i alt var det en god dansk stævneweekend i det svenske, hvor de danske ryttere fik samlet vigtige point i konkurrence om den samlede sejr i Baltic Cup’en. Se samtlige resultater via link til højre.