Avler sigtet for mishandling af 177 heste

18-04-2009 11:04

Grethe Næsby

En hesteavler er sigtet for mishandling af 177 fuldblodsheste i 22 forskellige anklagepunkter. Hestene blev fundet i sidste uge på hans gård

Da dyrevelfærdsbetjente ransagede Center Brook Farm i staten New York State i sidste uge, fandt de stærkt underernærede heste inficerede med lus og med afskallet hud med svampeinfektioner. Dyrlæge Jerry Bilinski anslog, at de fleste af fuldblodshestene blot havde overlevet af deres egen sul i adskillige måneder. En af hestene var så syg, at den måtte aflives. Ernie Paragallo, 51, blev anholdt efter ransagningen og efterfølgende anklaget for de 22 punkter af mishandling. Han erkendte, at han ikke havde styret sin ejendom ordentligt, men han havde ikke haft i sinde at skade dyrene, fortæller han til USA Today. Han er nu udelukket fra fuldblodsløb i New York. Dyrevelfærdsbetjent Ronald Perez fortæller: - Jeg har været i dette job i 12 år. Jeg har set nogle skrækkelige ting, men aldrig før i så stort et omfang. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner