Årets sportsnavn er ikke til hest

28-11-2017 10:29

Camilla Tiefensee Schrøder

De tre endeligt nominerede til årets sportsnavn spiller tennis, badminton og sejler – men Cathrine Dufour var stadig den mest populære i TV2's online læserafstemning

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

De tre nominerede til Danmarks Idrætsforbund og Jyllands-Postens prisen som Årets Sportsnavn er 2017 er tennisspilleren Caroline Wozniacki, badmintonspilleren Viktor Axelsen og  de to 49'er FX-sejlere, Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen. Det skriver Dansk Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hård konkurrence
Dressurrytteren Cathrine Dufour var blandt de 15 indstillede til prisen, som blev offentliggjort i starten af november, men hun blev altså ikke endeligt nomineret. Prisen er blevet uddelt siden 1991, og den har endnu ikke været tildelt en repræsentant fra hestesporten.

– Der er hvert år hård konkurrence om at blive Årets Sportsnavn, og 2017 er ingen undtagelse, udtaler DIF's administrerende direktør Morten Mølholm Hansen og fortsætter:
– Det ses blandt andet i den perlerække af VM- og EM-guldvindere, som ikke er kommet gennem nåleøjet og blevet nomineret til det, som vi i al beskedenhed kalder Danmarks største sportspris. Det er imponerende, at et lille land som Danmark formår at lave så mange store sportsstjerner på den internationale scene i så mange forskellige sportsgrene. Det vidner om, at den danske eliteidrætsmodel fungerer, og at der laves et fornemt elitearbejde i Team Danmark og specialforbundene, siger Morten Mølholm Hansen.

Populær i afstemning
Godt nok har juryen fravalgt Catrhine Dufour, men på tv2.dk har folket talt i en internetafstemning. Her er hun den foretrukne kandidat til titlen som årets sportsnavn blandt de 15 atleter med hele 39% af de over 25.000 stemmer. (Du finder afstemningen i bunden af siden her.)

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner