Merete Haahr
Hvis du kommer til det centrale London og på din vej møder hesten Nobby på en af dens almindelige arbejdsdage, kunne du måske tro at du var kommet i en anden tidsalder. Den 18,3 fod høje shir hest er et almindeligt syn når den krydser parkerne i den indre by, trækkende med et sæt harver bag sig. Han er en ud af et hold på 8 shireheste, som er en del af arbejdshestene i Operation Centaur – en organisation der arbejder for at promovere arbejdsheste i bybillede i moderne tider.
Arbejdshestene, sværvægterne i hesteverden, indbefatter mange truede, men elskede hesteracer. Det er Shire og Suffolk-hestene, der trak plovene og kæmpede store slag, det er kulhestene og mineponyerne som var grundlaget for den industrielle revolution. Disse heste har formet England og resten af Europas fysiske, kulturelle og økonomiske landskab igennem århundrede. Da maskinerne tog over og arbejdsopgaverne for hestene skrumpede ind, er nogle af disse særlige racer skrumpet ind til nogle få hundrede, og mange af dem er alvorligt truet fra at uddø.
Ifølge organisationen ”Rare Breeds Survival Trust”, som overvåger tilstanden for truede husdyrracer, så er suffolk-hesten i kategori 1, mens Clydesdale hesten er kategori 3, som betyder, at den er ekstra sårbar, mens Shirehesten er i kategori fire, i højrisiko gruppen.
Hvad er fremtiden for disse heste? Har arbejdsheste en rolle i dagens samfund, eller redder vi dem bare for at se på dem?
Ifølge Tom Dixon, som er leder af Operation Centaur, så er der et stigende behov for rigtige hestekræfter år for år.
– En stort antal af kommuner i London området genkender værdien af heste og bruger dem til miljøarbejde i følsomme områder, fortæller han. Modsat traktorer så sætter heste et meget let aftryk på jorden. De sammenpresser ikke jorden, og det er langt bedre for flora og fauna. For kun få måneder siden opdagede vi en helt særlig vild blomst i en park i det centrale London, en art som biologerne troede for længst var uddød
300 km fra London, i South Wales arbejder skovarbejder Polly Williams og hendes Ardenner vallak Hamis og en Welsh Cop Archi døgnet rundt for at flytte 320 tons af træstammer fra en skov, hvor de er i gang med selektiv udtynding.
Det er et område i landet, hvor heste er langt mere anvendelige en maskiner til at finde deres vej gennem skoven, og begå sig i det stejle terræn.
– Store arealer i syd og vest Wales er umulige at komme til med masker, for klarer Polly Williams, som sammen med sine heste tager mod alle former for arbejde, lige fra træfældning til pløjning og til at hyppe kartofler og bekæmpelse af de skadelige ørnebregner.
Det sidst er specielt populært, og det er langt bedre for kort og langsigtet bevaring af naturarealer når det bliver udført af heste. Bekæmpelse af ørnebregner en invasiv og giftig bregne, indebærer at hestene trækker en tung rulle over bregnerne for at svække det. Det får bregnen til at tro at den har udskilt saften, og det bevirker at den visner og dør naturligt, uden form for tunge maskiner eller pesticider.
– Modsat en traktor, som ødelægger alt på sin vej, så kan du styre hestene uden om træer og blomster, du kan undgå at ødelægge jordbiers ynglesteder, og de unge planteskud bliver ikke knust, men springer tilbage på plads igen, fortæller Polly Willams.
– Hvis du gør det samme over en årrække, ser man en stor forskel på genbevoksningen af bregnerne.
Frankie Woodgate driver til dagligt et kommercielt skovbrugsfirma, Weald Woodscapes, og de har arbejde for kommuner, miljøorganisationer og private jordejere i Kent og Sussex med sine fire arbejdsheste, to Ardennere og to Brabrants.
– Gamle skove i særdeleshed, indeholder så mange vitale ressourcer i form af biodiversitet, tømmer og kul i jorden, alt sammen noget som vi har stor brug for, bliver bevaret, fortæller hun.
Organisationer som National Trust og skovbrugs kommissionen, gør i stigende grad brug af heste til at arbejde på miljøsensitive og svært tilgængelige steder, sammen med de mange dygtige folk der til dagligt håndterer dem.
