Merete Haahr
Global opvarmning har medført at store gletchere forsvinder, og siden isen for alvor begyndte at smelte i 2011 er der hvert år blevet afsløret flere nye hemmeligheder som isen har gemt på. Det er sket i Nordamerika, i Alperne og nu også i Norge. Isen er som en gigantisk dybfryser, en forhistorisk tidsmaskine, og det bevarer organisk materiale utrolig godt.
Det høje bjergpas over Lendbreen i Breheimen er dukket frem fra den smeltende sne og is, og det har nu afsløret en skat af genstande som kan dateres helt tilbage til år 300 e.kr. og slutter i middelalderen omkring år 1500 e.kr. Forskerne mener, at de farefulde rejser gennem passet var på sit højeste omkring år 1000, altså i vikingetiden, en tid med øget mobilitet, politisk centralisering og en voksende handel.
Lars Pilø, Espen Finstad og James Barratt, som skriver for bladet Anitiquity fortæller, at fundende ved Lendbreen giver ny indsigt i de sociale og økonomiske faktorer der påvirkede rejser i højlandet.
De vidnesbyrd som er blevet efterladt på sporet øger forskernes forståelse for den rolle som bjergpasset har spillet i kommunikation og udveksling mellem de forskellige regioner.
Lendbreen kom i forskernes søgelys i 2011, efter man opdagede en uldtunika som daterede helt tilbage til år 300 e.kr., og man fandt pilespidser som kunne være blevet brugt til rensdyrjagter.
Da man senere fandt rester af hestegødning og hestesko, samt tekstiler og forskellige objekter i træ, stod det klart at det havde været en vigtig transportrute gennem bjergpasset, som forbandt landsbyerne i bjergene med de folk der boede på kysten.
Forskerne fandt flere rester af pakheste i isen. De tidligste dateringer af ben var dateret tilbage til det femte århundrede. Turen over passet var relativt kort, så hestene er ikke døde af mangel på foder. Sandsynligvis er de faldet, har brækket benet eller de er døde af udmattelse.
Antallet af hesterelaterede fund viser den betydning som hestene har haft i forbindelse med transporterne. Det har været en vigtig rute og ruten viser sig ved fordelingen af hestetingene. Hestesko lavet af jern og søm er tungere og er mere tilbøjelige til at blive på ruten end lettere organiske objekter, og derfor har disse sko stor betydning for at finde den originale rute. Der har været et klart behov for at flytte dyr og produkter mellem kysten og bjergene henholdsvis forår og efterår.
Du kan læse mere om fundende i dette studie:
Crossing the ice: an Iron Age to medieval mountain pass at Lendbreen, Norway
Lars Pilø, Espen Finstad and James H. Barrett.
Antiquity, Volume 94, Issue 374