Aquino lever ikke mere

04-01-2013 15:17
Grundet en skade måtte den succesfulde oldenburgerhingst Aquino aflives
Copyright Ridehesten.com
Aquino og Joachim Heyer ved World Cup finalen i Leipzig 2011. (Foto: Ridehesten.com)

Den røde hingst efter Argentinus blev født i 2001 hos Paul Wendeln og viste sig hurtigt som en særdeles interessant hingst. Aquino blev kåret i Vechta i oldenburgerforbundet i 2004 og under Joachim Heyer opnåede han utroligt mange sejre og placeringer på springbanen. Som seksårig vandt Aquino kvalifikationen til Bundeschampionatet i Rastede med en score på hele 9,20 og som syvårig havde han allerede sejre på højt niveau. Til dato er det blevet til mere end 60 sejre og placeringer. Den skade, som Aquino pådrog sig, var desværre så alvorlig, at dyrlægerne intet kunne gøre og var nødt til at aflive den 12-årige hingst. I hans fodspor kan hans yngre helsøskende nu træde til. Det drejer sig om Aquarell PW, Jackie og Aquintus, som alle også stammer fra Paul Wendeln. Kilde: Equitaris

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner