Grethe Næsby
Anky van Grunsven og Salinero sejrede ikke uventet i gårsdagens Grand Prix ved Equitá Lyon, hvor der samtidig afholdes femstjernede springklasser. Anky vandt klassen foran tyske Monica Theodorescu med Whisper, som red til 73,2% og den engelske bronzemedaljetager Laura Bechtolsheimer, der red til 70,6% på Andretti H. Prinsesse Nathalie red lidt under sit efterhånden stabile, høje niveau med 69,4% og en fjerdeplads på Rigoletto. Amerikanske Catherine Haddad red med den danskfødte Cadillac e. Solos Carex til 64,5%. Pga. blot 9 startende ryttere er samtlige ryttere gået videre til kürfinalen i dag. Find resultaterne via linket i højre side.