Rikke Haastrup blev dagens vinder

21-04-2019 21:07

Camilla Tiefensee Schrøder

Weekendens springstævne hos Riders Cup blev rundet af med S-klassen, hvor Rikke Haastrup indtog både første- og andenpladsen

Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrup og Balouca Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Både første- og andenpladsen i dagens S1* 145 cm gik til Rikke Haastrup. Hun vandt på den 8-årige hingst Balouca Z e. Baloubet du Rouet/Parco (opdr. Annette Grønbæk), som hun red fejlfrit på i tiden 83.07. Og på hingsten First Choice e. Favorit Ask/Contendro (opdr. H.C. Toft), som også er 8 år gammel, red hun en runde på 84.30 sekunder og fik en enkelt tidsfejl, hvilket rakte til en andenplads.
Tredjepladsen gik til Mathilde Lind Skjøtt på Bøgegårdens Graf-Top e. Bøgegården's Graf's Stakkato/Bøgegårdens Apollo (opdr. Stina og Jørgen Schmidt), som kom i mål i tiden 88.60 og fik to tidsfejl.

Se resultatlisten

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndagens MB2* 130 cm blev vundet af Christian Jansen på hoppen Madea e. Heartbeat/Racot (opdr. Herluf Christensen), mens sejren i MA2* 140 cm gik til Christel May-Worre på Caballero e. Champion du Lys/Acord II (opdr. Norbert Borgmann)

Se alle resultatlisterne fra stævnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner